Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Asiatisk streetfood-koncept: Ny takeaway åbner i kendte lokaler

Design-uden-navn-96-1024x614

Nu er der endelig kommet nyt skilt på vinduet i den ikoniske bygning i Vingårdsgade, der i mange år husede Thai2Go.

Efter fem måneders renovering er en ny asiatisk restaurant og takeaway nemlig ved at være klar til åbne dørene.

Bag den nye Restaurant Comi står Duy Phong Nguyen, der er født i Vietnam og har boet og arbejdet i Aalborg i 18 år.

“Renoveringen har taget lang tid, og nu glæder jeg mig til at åbne,” siger han til MigogAalborg.

Asiatisk byg-selv-koncept

På Comi bliver konceptet lidt anderledes end hos andre klassiske asiatiske restauranter i byen.

Her skal gæsterne nemlig i høj grad selv sammensætte deres måltid.

“Det er et byg-selv-koncept, hvor man vælger sin ret og derefter selv kan vælge sauce, topping og kød,” fortæller Phong og tilføjer:

“Det er tænkt som hurtig og frisk asiatisk comfort street food på kundens egen måde.”

Inspirationen til menukortet kommer ikke ud af det blå.

Duy Phong Nguyen har boet omkring halvdelen af sit liv i Vietnam og den anden halvdel i Danmark.

Han er blandt andet uddannet inden for det japanske køkken og har arbejdet med både vietnamesisk og thailandsk mad.

De seneste 18 år har han boet i Aalborg, hvor han har arbejdet med asiatisk mad flere forskellige steder.

Nu samler han erfaringerne i sit eget køkken, hvor der kommer retter fra flere forskellige dele af Asien – blandt andet kinesisk-inspirerede lo mein-nudler, stegte udon-nudler, vietnamesiske risnudler med grøntsager og japansk karry.

Sidstnævnte er Phong særligt spændt på at præsentere for aalborgenserne.

“Japansk karry er en blanding af indisk og vestlig karry, og jeg er spændt på, hvordan folk i Aalborg tager imod den,” fortæller han.

Der er styr på alle detaljer

Når den nye restaurant og takeaway åbner, er der styr på konceptet ned til mindste detalje.

Restauranten har fået navnet Comi, fordi det er en forkortelse for ris og nudler på vietnamesisk, og sloganet under logoet er ment både seriøst – og med et glimt i øjet. “Comi – when you’re hungry”.

Asiatisk streetfood-koncept: Ny takeaway åbner i kendte lokaler

Og selvom han er “ene mand” om at åbne restauranten, er det i høj grad et familieprojekt.

“Vi har gjort det meste selv. Det var oprindeligt meningen, at vi skulle åbne allerede to måneder efter, vi fik stedet.

Men det tog lidt overhånd med renoveringen,” fortæller han med et smil.

Nu mangler der kun de sidste detaljer, før Comi åbner dørene i midten af september.

Når Comi åbner, er det først og fremmest som et takeawaysted, men der bliver også mulighed for at sætte sig og spise sin mad i restauranten.

Ligesom vi kendte det, fra da bygningen tilhørte Thai2Go.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.