Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny stor café åbner tæt på Havnefronten: Smørrebrøds-konge er i front

Af Michael Qureshi
Morten Gamini i selskab med Christian Bassogog og Thomas Enevoldsen
Morten Gamini i selskab med Christian Bassogog og Thomas Enevoldsen

Den får alt, hvad den kan trække på nye spisesteder i Aalborg.

Mandag aften blev det offentliggjort, at byen får en helt ny café og restaurant blot et stenkast fra Havnefronten.

I de gamle Casa Blanca lokaler på adressen Ved Stranden 4 åbner Sørensen’s, som er en ny restaurant, café og bar.

Efter legendariske Casa Blanca lukkede ned, blev lokalerne i stedet til Jacobs Fiskerestaurant. Men det projekt havde en kort levetid, og nu åbner Sørensen’s lige straks.

Har selv drevet flere restauranter

Det bliver med en erfaren mand helt i front. Restaurantchef og daglig leder bliver Aalborgs ukronede smørrebrødskonge Morten Gamini.

I 2013 startede han La Strada med smørrebrød, i 2014 åbnede han Isidor Henius med fokus på smørrebrød og senest var han manden der åbnede Den Bette Kro i Vingårdsgade.

Ny stor café åbner tæt på Havnefronten: Smørrebrøds-konge er i front
Her åbner Sørensen’s

I august blev det imidlertid meldt ud, at Den Bette Kro var gået konkurs, og Morten Gamini måtte aflevere nøglerne. Forleden genåbnede Jeannette Isgaard Jørgensen den Bette Kro, hvor hun i forvejen har Café Vi2.

Restaurantchef og daglig leder

Men for Morten Gamini er der heldigvis også åbnet et helt nyt kapitel.

“Kære venner. Det er med stor glæde at jeg kan fortælle at jeg er hyret som restaurantchef og daglig leder af Sørensen’s Restaurant-Café-Bar

Blot 50 meter fra Limfjorden og Aalborg havnefront, åbner Sørensen om kort tid byens nye restaurant, café og musikbar,” skrev Gamini mandag aften på Facebook.

Sørensen’s kommer tydeligvis til at spille på flere tangenter. Om dagen er der fokus på smørrebrød til frokosten. Om aftenen satses der på lækkert kød, friskfanget fisk og skaldyr fra a la carte-kortet.

I weekenderne kommer der hver fredag og lørdag live-bands og spiller en masse hits fra de gode gamle dage.

På Sørensen’s nye Facebook-side kan man følge ombygningen af lokalerne, og håndværkerne er i fuld gang med at gøre det nye Aalborg-sted helt klar til en endnu ukendt åbningsdato.

Del artikel

Andre læser også