Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny statistik afslører: Her er der størst risiko for at blive blitzet i Aalborg

Af Redaktionen

Det er ens værste frygt, når man kører på vejen: Et kort lysglimt, og så ved man, at den er gal.

Lånio.dk har fået aktindsigt i Rigspolitiets data fra 2019 omhandlende automatiske fartkontroller (ATK-hastighedskontroller), herunder både fotovogne og stærekasser.

Og i Aalborg Kommune indtager vi en noget kedelig tredjeplads.

Københavns Kommune er kommunen med den højeste andel af fartbøder med hele 40.319 bøder, hvilket svarer til 61 mio. kr. Slagelse Kommune kommer på andenpladsen med 31.262 bøder, hvilket svarer til 40 mio. kr., og på tredjepladsen finder vi altså Aalborg Kommune med 20.768 bøder fordelt ud over 30 mio. kr.

De her tre veje skiller sig ud

Ud af de i alt 20.768 bøder, er der særligt tre veje, som skiller sig ud i kommunen.

Nordjyske Motorvej står for hele 3330 bøder, mens Hobrovej står for 2131 bøder.

På tredjepladsen finder vi endnu en motorvejsstrækning i form af Ådalsmotorvejen med 1743 bøder.

Ny statistik afslører: Her er der størst risiko for at blive blitzet i Aalborg
Foto: Lånio.dk (Kilde: Rigspolitiet)

Flest bøder givet i byzoner

En af de faktorer, der især betyder noget for, hvordan bøderne fordeles, er hastighedszonerne. 46%, dvs. næsten halvdelen, af alle bøder blev udskrevet i byzoner v. 50 km/t.

Det betyder også, at danskerne i høj grad kører for stærkt i byerne, hvor det især kan være farligt. Årsagen er, at bykørsel kræver en høj agtpågivenhed i forhold til bløde trafikanter og tæt trafik.

Sammenligner man fotovogne og stærekasser, kunne man fristes til at tro, at stærekasserne ville uddele langt flere bøder, da de står på faste strækninger og kan blitze hele tiden.

Noget tyder dog på, at fotovognenes overraskelsesmoment har en god effekt, når der skal fanges fartsyndere.

Samlet set har fotovogne på landsplan uddelt 440.649 bøder for i alt 668.581.000 kr., hvorimod stærekasserne “kun” har uddelt 67.387 bøder for i alt 107.955.000 kr. Fotovognene har stået for 86% af den samlede bødesum i Danmark.

Derudover endte 126 sager med en bøde på 9.500 kr., hvilket betyder en ubetinget frakendelse af kørekortet. Der er dog formentlig flere, der har måttet aflevere kørekortet, f.eks. hvis bilisten i forvejen har klip i kortet.

Du kan selv dykke ned i statistikken her.

Del artikel

Andre læser også