Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Af Michael Qureshi

Gulvene knirker som de skal, når man vandrer rundt på Dronninglund Slot små 20 minutters kørsel fra Aalborg.

Østfløjen på slottet er oprindeligt et nonnekloster fra 1100-tallet, og det imponerende slot fremstår stadig i dag som et stykke pragtfuld historie i Nordjylland.

Men inden for på slottet kombinerer man historikken med en moderne tankegang. Tidligere på året ansatte fondsbestyrelsen 34-årige Tinna Bøgeskov Schultz som ny slotschef.

Man valgte netop en yngre profil med en moderne tankegang, der skulle føre Dronninglund Slot ind i en ny tidsalder.

Tinna Bøgeskov Schultz kom fra et job som chef for den store Aalborg-café Delimarché på Eternitten og med masser af erfaring i restaurationsbranchen i Aalborg.

Nytænkning har haft gennemslagskraft

Hendes nytænkning med et gammelt slot har allerede haft en stor gennemslagskraft. Der er kommet langt større fokus på events, der kan tiltrække en yngre kundegruppe som blandt andre børnefamilier.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Derudover er der sat alt ind på køkkendelen, hvor målet er at skabe en gourmet-oplevelse, som man blandt andet har lyst til at køre efter fra større nordjyske byer som Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

Det er også et slot med en masse uforløst potentiale, mener Tinna Bøgeskov Schultz.

“Da jeg begyndte her, var mit fokus meget på, at vi ikke kan leve udelukkende på de historiske rammer. Folk kommer ikke længere af sig selv, fordi det er et gammelt smukt slot.

Det handler i højere grad om at skabe nogle oplevelser, som man ikke kan få andre steder. Så vi har blandt andet afholdt Portvinsaften med en fem retters menu med forskellige portvine til. Vi har haft en vildtaften med en stor lækker vildtbuffet.

Vi har også lavet juleophold i december, for de virksomheder der har ønsket en lidt mere utraditionel julefrokost, og så satser vi på børnefamilierne med Halloween og masser af jule-hygge i december,” forklarer slotschefen.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Alt er hjemmelavet fra bunden

På køkken-delen har man satset ambitiøst med personalet, hvor menuen blandt andet skifter hver eneste dag.

“Vi stiller store krav til vores dygtige kokke og to kokkelever, som laver alt selv fra bunden. Lige fra marmelade til Nutella til brødet. Alt hvad der er syltet, stegt og bagt laver vi helt selv fra bunden.

Vi bruger den omkringliggende natur en hel masse, og så støtter vi så lokalt som muligt. Vi satser desuden på økologi, og går benhårdt efter det økologiske bronze-mærke, som kun Comwell-hotellerne har i Aalborg-området,” forklarer Tinna Bøgeskov Schultz.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Responsen på de mange nye og moderne tiltag har nærmest været overvældende. Det er tydeligt, at Dronninglund Slot bevæger sig ud på en helt ny rejse.

“De her rammer fortjener topkvalitet, og at der er en masse liv heroppe. Vi synes vi har rykket os gevaldigt på blot seks måneder, og det er også den feedback, vi får fra gæster, der er vant til at komme her gennem årene. De synes, der sker en hel masse.

Vi kan også mærke det på bookinger. Vi har fokus på kursus- og konferencer, og det vi kan tilbyde topmoderne it-udstyr i historiske omgivelser, det bliver taget rigtig godt imod. Derudover er vi næsten fuldt booket på konfirmationer i både 2018 og 2019, og det går den samme vej med lørdage i bryllupssæsonen i de næste to år,” fortæller Tinna stolt.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Lokale skal være stolte af slottet

“Vi arbejder også meget på at gøre indbyggerne i byen Dronninglund stolte. De skal føle det er “deres” slot, og fortælle alle dem de kender om de her rammer, som vi skaber,” supplerer hun.

Der arbejdes også rigtig meget på at skabe opmærksomhed om Dronninglund Slot i Aalborg. Både til hverdagsophold, weekendophold eller bare til en lækker spiseoplevelse som et godt alternativ til de gode restauranter i Aalborg.

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

Ny slotschef er 34 år: Det er helt nye tider på Dronninglund Slot

“Aalborg er helt klart en vigtig by for os med den vækst, byen har. Det er oplagt, når vi kun ligger 20 minutters kørsel fra en så stor by. Vores niveau på restauranten kan snildt følge med på nogle af de bedste restauranter i Aalborg, og det ved jeg, for jeg er selv meget tit ude og spise i byen.

Servicemæssigt er vi endda foran flere gode Aalborg-restauranter. Vores udfordring er at få folk til at tage den korte køretur for en helt anden spiseoplevelse i de her fantastiske rammer,” forklarer Tinna Bøgeskov Schultz.

Ville følge med den digitale tidsalder

Dronninglund Slot er en selvejende institution ejet af Marie E. og Harald Høgsbro Fond. Det var lidt usædvanligt, at man valgte en ny slotschef midt i 30’erne, men det er samtidig også et udtryk om, at man ønskede at følge med den digitale tidsalder.

“Siden jeg var fem år gammel, har jeg drømt om at blive hoteldirektør. At jeg så kan være det i så smukke rammer og med et så stærkt personale-team, betyder jeg smiler hver dag jeg tager til og fra arbejde.

Der har været 100 procent opbakning fra bestyrelsen omkring de forandringer, jeg ville gennemføre, og heldigvis bliver det bakket op af resultater. Men vi er stadig kun lige gået i gang, og der er masser at tage fat på,” slutter den kvindelige slotschef.

Dronninglund Slot er med i ClubAalborg. I oktober måned kan du prøve deres lækre a la carte restaurant med hele 40% rabat på hele menukortet.

Du kan tilmelde dig ClubAalborg gratis måneden ud – uden binding – her

Del artikel

Andre læser også