Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan ikke klare trykket: Ny stor pantstation er på vej i Aalborg

Af Michael Qureshi

Der findes utallige ting, som er sjovere end at stå og sætte flasker i en pantautomat i et supermarked.

Rigtig mange aalborgensere har siden opdaget, at det er væsentligt hurtigere og lettere at samle alle sine flasker og dåser i store pantsække og aflevere dem på pantstationen ved genbrugspladsen på Over Kæret i Aalborg.

Men det store succes har også sin pris.

Dansk Retursystem oplyser, at den i Aalborg er blandt de mest brugte i hele landet, og derfor kan den have svært ved at følge med det store tryk.

Tit er den lukket, fordi der simpelthen er fyldt op.

Større og mere moderne i Aalborg

Men nu er der godt nyt til dem, der nyder at komme hurtigt af med sin pant.

I løbet af 2021 skal en helt ny større og moderne pantstation i Aalborg stå klar.

For nylig kunne man lancere en helt ny pantstation i Kalundborg, og det er planen, at den i Aalborg kommer til at ligne den.

I den nye pantstation skal glasflasker, plastikflasker og dåser stadig hældes direkte i en hurtigt tællende maskine med plads til langt mere end i dag.

Samtidig kan brugerne se frem til at få pantpengene sat ind på deres betalingskort inden for en bankdag. I dag er det sådan, at der typisk går 3-5 hverdage, før man ser pengene på kontoen.

Panstationer ved genbrugsplads bruges mest

Gevinsten ved den nye pantstation er, at emballagerne bliver talt og mast med det samme, så pantstationen skal tømmes sjældnere – ligesom man sparer CO2, fordi der kan køres med flere flasker og dåser og kan hente færre gange. 

Den nye pantstation i både Kalundborg samt i Helsingør er et led i en ambitiøse plan om i 2025 at give danskerne i alt 36 effektive pantstationer som supplement til flaskeautomaterne i butikker. 

Heriblandt bliver den nuværende i Aalborg prioriteret ombygget hurtigst muligt.

“De pantstationer, der ligger ved en genbrugsplads, har haft den største succes.

Det giver god mening for brugerne at komme af med store mængder pantemballager, når man alligevel skal på genbrugspladsen med sit haveaffald, malingrester eller gamle fjernsyn.

Mange forbinder det at pante med indkøbssituationen, men vi vil gerne give endnu en mulighed, så man også kan aflevere pant, når man afleverer affald til genbrug,” siger Lars Krejberg Petersen, administrerende direktør ved Dansk Retursystem.

Eksploderet under Corona

Tilbage i 2015 blev de første pantstationer bygget for at teste, om der overhovedet var interesse for at aflevere meget pant på én gang.

Efter en rolig start fik danskerne øjnene op for pantstationerne, og under corona nærmest eksploderede interessen med en stigning på 40-60 procent i 2020 i forhold til året før. 

Det har givet lange køer ved pantstationerne, og de ældre modeller, hvor man bruger en særlig pantsæk, bliver nu hurtigt fyldte – til stor frustration for de trofaste pantstationsbrugere, der har set fidusen i at kunne aflevere meget pant på én gang. 

“Vi er nærmest blevet væltet af interessen for pantstationerne, og jeg vil gerne beklage til dem, der er kørt forgæves for at komme af med deres pant.

Vi har løst det, så godt vi kunne, mens vi arbejdede på højtryk på udviklingen af pantstationerne.

En pantstation er nemlig ikke en hyldevare, det er noget, der tager tid at udvikle og teste, så den passer til danske forbrugeres behov, men nu har vi en løsning klar,” siger Lars Krejberg Petersen. 

Del artikel

Andre læser også