Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny opgørelse: Så populær er Musikkens Hus i Nordjylland

Af Michael Qureshi
Musikkens Hus opfører blandt andet Pirates-filmene med Aalborg symfoniorkester
Foto: renejeppesen.dk
Musikkens Hus opfører blandt andet Pirates-filmene med Aalborg symfoniorkester Foto: renejeppesen.dk

I 2014 åbnede Musikkens Hus dørene op til et storslået byggeri og ikke mindst et samlingspunkt for kulturen i Aalborg.

Nu kan det konkluderes, at Musikkens Hus i den grad har fat i hele Nordjylland. En undersøgelse, foretaget af Jysk Analyse viser, at hver tredje nordjyde har besøgt Musikkens Hus inden for det seneste år.

Derudover har de adspurgte i undersøgelsen givet Musikkens Hus særdeles høje karakterer på tilfredsskalaen. 92 procent er meget tilfredse eller tilfredse med deres besøg.

Dertil er antallet af gæster, der har besøgt huset mere end én gang inden for de seneste 12 måneder, steget med 60 procent siden sidste år.

“Vi har ventet i spænding på undersøgelsen, fordi den giver os et godt billede af vores blivende rolle i det nordjyske kulturliv, efter nyhedens interesse har lagt sig. Den nye undersøgelse sætter også tal på alt dét, som vi hver dag er så heldige at mærke her i Musikkens Hus: At nordjyderne i stor stil bruger og nyder de oplevelser, som vi hver dag gør os umage med at give,” siger Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus i en pressemeddelelse.

I 2015 gæstede 328.000 mennesker Musikkens Hus.

Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med de ni måneder af 2014, Musikkens Hus havde åbent. Her blev 220.000 personer registreret som gæster til alle former for aktiviteter – også rundvisninger og erhvervsarrangementer.

Derudover rundede Musikkens Hus en omsætning på 100 mio. Kr.

Der er også rigtig mange spændende arrangementer på plakaten den kommende tid i Musikkens Hus.

Du kan læse om de arrangementer Musikkens Hus har i juni måned i vores kalender for juni i Aalborg her.

Del artikel

Andre læser også