Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny og bedre udgave: Populær sti er genåbnet

Af Stine Kjølby Christensen

Siden september har stien gennem Lindholm Strandpark være gravet op, og tunge maskiner har gjort stedet til én stor mudderpøl.

Men nu er der lys for enden af tunnelen, og stien bliver i disse dage klar til brug igen i en ny og bedre udgave.

Gravearbejdet i parken var nødvendigt, fordi en ny kloakledning skulle ind den vej, og det har givet den sidegevinst, at Aalborg Kommune nu har opdelt stien i en cykelsti og en fodgængersti.

Det betyder dobbelt så meget bredde og meget bedre belægninger til de mange mennesker, der hver dag bruger parken.

Over 1000 gæster om dagen

I foråret, hvor landet var lukket ned på grund af Corona, var der stort pres på den lille sti med over 1000 gæster om dagen, da mange bruger stien som smutvej eller til en hyggelig tur langs fjorden.

Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen, glæder sig derfor over, at det nu er lykkedes at slå to fluer med et smæk:

“Stien gennem Lindholm Strandpark er populær, og vi fik rigtig mange henvendelser om trængsel og manglende plads, da vi i foråret holdt fordebat om Søvangen.

Jeg er derfor glad for, at vi nu står klar med en ny og opgraderet sti, der i den grad imødekommer borgernes ønske om bedre og mere sikre forhold for cyklister og fodgængere”.

Opgradering af trafiksikkerhed

Før omdannelse af stien gennem Lindholm Strandpark skulle fodgængere og cyklister deles om én sti med en bredde på ca. 2,5 m.

Nu kan parkens mange brugere glæde sig over hele to stier, da der både er etableret en fodgængersti med en bredde på 2,5 m og en 3,5 m bred cykelsti.

Den nye sti er nu åben igen – dog kommer asfaltmaskinerne først forbi til foråret og klarer den sidste finish.

Del artikel

Andre læser også