Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det fortsætter bare: Melding om nyt stort snevejr på vej i næste uge

Af Michael Qureshi
Arkivfoto Presse-fotos.dk
Arkivfoto Presse-fotos.dk

De seneste dages snestorm og kraftige snefald har knap nok lagt sig over Danmark, før nye meldinger om endnu et muligt større snevejr viser sig i vejrudsigterne.

Snevejret hænger sammen med en varmfront, der onsdag og torsdag bevæger sig nordpå hen over landet.

Senere på ugen kan den samme frontzone igen få betydning, når den vender tilbage og trækker mod syd.

Lige nu tyder prognoserne på mellem 15 og 20 centimeter nysne i den sidste del af uge 7, men der er stadig stor usikkerhed.

Forudsigelserne varierer samlet set fra omkring 5 til helt op mod 30 centimeter lokalt, hvilket viser, at det endnu er svært at sige præcis, hvor meget sne der ender med at falde.

Nyt kraftigt snevejr

DMI forudser, at Nordjylland og Aalborg-området igen bliver ramt.

“Onsdag kommer et nyt frontsystem frem til os, og det kan give en del sne,” siger vagthavende meteorolog hos DMI, Jonas Paludan til B.T.

Det kan både være onsdag, torsdag og lørdag som prognoserne ser ud lige nu.

Alt tyder dog på, at vi kan se frem til mere sne, og meget peger på, at der kan blive tale om et omfattende og kraftigt snevejr.

Derfor er der god grund til at være forberedt på, at problemer med sne og glatte veje langt fra er overstået, når vi går ind i årets første rigtige vinterferieuge.

Her i Nordjylland har vi dog vinterferie i Uge 8, mens hovedparten af landet har vinterferie i uge 7.

Jylland bliver hårdest ramt

Jonas Paludan fra DMI, pointerer, at det endnu er svært at vurdere præcis, hvor store mængder sne der vil komme.

“Men lige nu ser det ud til, at vi godt kan få omkring 20 centimeter sne – måske endda mere,” siger han.

Han tilføjer, at snefaldet kan variere meget fra område til område, men denne gang er der størst sandsynlighed for, at de største mængder rammer Jylland.

Og det er ikke kun sneen, der bidrager til vinterstemningen.

Temperaturerne ventes også at falde, så det bliver rigtig koldt.

Hos TV 2 Vejret peger man også på, at nordjyderne kan forvente en ny stor bunke sne fra oven.

Onsdag aften: Et lavtryk bevæger sig ind over landet med sne til stort set hele Danmark.

Torsdag: I Nordjylland vil lavtrykket formentlig fortsat give sne, mens det længere sydpå måske går over i slud eller regn.

Sådan lyder meldingen lørdag eftermiddag.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.