Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny laserklinik i Aalborg: Remove-it fjerner dine uønskede tatoveringer

Af Frederikke Hougaard Hansen

”Er du nu sikker på, at det er en god ide?”

Er du indehaver af en eller flere tatoveringer, har du med sikkerhed hørt det spørgsmål op til flere gange.

Selvom du gang på gang har overbevist dig selv og andre om, at din tribal tatovering henover lænden eller kærestens navn på håndledet var en fantastisk ide, så er det ikke altid, at den er lige så fed i længden.

Heldigvis er tatoveringer ikke nødvendigvis for evigt. Teknologien har fulgt med tiden, og det er ikke længere umuligt at slippe af med den “permanente” kropskunst igen.

Jesper Schumann indtog i denne uge Aalborg med Remove-it; en laserklinik der hjælper dig med at få fjernet dine uønskede tatoveringer.

I anledningen af åbningen giver Jesper 50 % på nystartede projekter i resten af november.

Gratis startkonsultation og behandlingsgaranti

Remove-it åbnede i Aarhus i 2016 og har siden været en af byens førende inden for faget.

I tirsdags kom turen til Aalborg, hvor den bliver den første klinik, der satser 100 % på laserfjernelse af tatoveringer.

Ny laserklinik i Aalborg: Remove-it fjerner dine uønskede tatoveringer

Åbningen blev fejret sidste fredag, hvor både venner og en masse nye kunder var mødt op for at lykønske og se de nye lokaler.

”Vi er ikke nye i faget, for vi har en klinik i Aarhus, der har kørt glimrende i nu tre år – og før det har jeg været i tattoo-branchen i fem år.

Vi så chancen for at føre konceptet til Aalborg, for det synes vi, byen mangler,” fortæller Jesper.

Hos Remove-it er ærlighed og tillid det vigtigste ved en konsultation.

Af den grund giver Jesper altid behandlingsgaranti, så du med 100% sikkerhed på forhånd kan vide, hvor meget det vil koste dig, enten at få helt fjernet eller lysnet en tatovering for at få en cover-up.

Ny laserklinik i Aalborg: Remove-it fjerner dine uønskede tatoveringer

”Hvis jeg siger til en kunde, at hans tatovering kan fjernes helt med fire behandlinger, og han ender med at skal have seks, så er det fire behandlinger, han betaler for.

Vi vil ikke have, at folk skal føle sig snydt her hos os,” fortæller Jesper.

Tatoveringer skal ikke begrænse dig

Når man lever af at fjerne tatoveringer, vil mange måske tro, at man ikke ligefrem er den store tilhænger af dem.

Det er dog ikke tilfældet hos Remove-it, hvor de elsker og selv er udsmykket med flere af slagsen.

”Folk skal ikke tro, at vi ikke kan lide tatoveringer, bare fordi vores arbejde er at fjerne dem.

Vi elsker tatoveringer herinde, men vi kender samtidig følelsen af, at noget ikke er helt, som det burde, eller at ens associationer har ændret sig over tid,” fortæller Jesper og tilføjer:

”Så mange siger, at man virkelig skal være sikker, inden man får lavet en tatovering, for man skal se på det for evigt – men sådan er det jo ikke mere.

Hvis det føles rigtigt i nuet, så er det ikke fremtidens kvaler, der skal begrænse en.

Giv det et par behandlinger her, og så kan vi faktisk gøre det, mange troede var umuligt,” fortæller Jesper.

Hvis du vil sikre dig en tid til gratis konsultation og spare 50% på en laserbehandling, så ring direkte 26465064 eller besøg Remove-its hjemmeside, hvor det er muligt at booke tider online.

Del artikel

Andre læser også