Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I historiske rammer: Ny koncertserie henter stærke navne til Aalborg

716809811_122115047001277966_6893460802491611682_n-1024x768

Nordjyder er vant til at rejse langt for at opleve de store musikoplevelser.

Og når man endelig er ankommet, deler man ofte oplevelsen med flere tusinde andre mennesker, mens artisten befinder sig langt væk i den anden ende af salen eller festivalpladsen.

Med STORYTELLERS vender Aalborg Live perspektivet på hovedet.

De første fire koncerter er på plads, og vi kan glæde os til Dicte, Tue West, Mike Andersen og Bo Evers.

Her er ambitionen ikke at skabe større oplevelser – men tættere oplevelser.

Publikum kommer helt tæt på kunstnerne, sangene og historierne bag musikken i en ramme, hvor nærvær og øjenkontakt er lige så vigtigt som lyden fra scenen.

Under overskriften STORYTELLERS – Fra storskærm til øjenkontakt inviteres publikum ind i de intime rammer i Auktionshallen, hvor maksimalt 150 gæster af gangen får mulighed for at opleve nogle af Danmarks mest markante sangskrivere helt tæt på.

“Vi elsker de store koncertoplevelser, men der opstår noget helt særligt, når afstanden mellem kunstner og publikum forsvinder.

STORYTELLERS handler om at komme tættere på sangene, historierne og mennesket bag musikken,” fortæller Anders Lassen fra Aalborg Live.

Koncerterne bliver en kombination af live-musik og personlige fortællinger, hvor publikum får et unikt indblik i sangskrivernes inspiration, livshistorier og de oplevelser, der har formet musikken.

De første navne:

  • 10. oktober 2026 – Mike Andersen: Den prisvindende sanger og guitarist er aktuel med sit 10. studiealbum og er kendt for sin evne til at kombinere blues, soul, americana og personlige fortællinger i et nærværende liveformat. Efter næsten tre årtier på scenen står han som en af landets stærkeste livekunstnere.
  • 7. november 2026 – Bo Evers: Med hits som Fred og Barry White har Bo Evers skabt sit helt eget musikalske univers fyldt med humor, varme og skæve fortællinger. I STORYTELLERS-formatet vender han tilbage til udgangspunktet: Manden, guitaren og historierne bag sangene.
  • 6. marts 2027 – Dicte Duo: Dicte er en af dansk musiks mest markante stemmer. Med sit seneste album Let’s Escape har hun endnu engang bevist, hvorfor hun gennem flere årtier har været blandt landets mest respekterede sangskrivere. Publikum kan se frem til en aften med stærke sange, rå ærlighed og masser af livserfaring.
  • 10. april 2027 – Tue West: Tue West har gennem mere end 20 år skrevet nogle af de mest poetiske og eftertænksomme sange på den danske musikscene. Hans evne til at forene melankoli, humor og håb gør ham til et oplagt navn i STORYTELLERS-universet.

Historiske rammer får nyt liv

Bag Auktionshallens karakteristiske mure udspillede der sig i årtier en vigtig del af den nordjyske hverdag.

Her mødtes handlende fra hele regionen omkring dagens arbejde, handel og fællesskab. I dag er bygningen ved at få et nyt liv. Hvor stedet tidligere var forbeholdt en bestemt branche og et bestemt formål, åbner Auktionshallen nu dørene for et langt bredere publikum.

Historien er stadig til stede, men indholdet er nyt. Med sit intime auditorium med plads til 150 gæster og moderne faciliteter danner Auktionshallen en stemningsfuld ramme om STORYTELLERS-koncerterne, hvor mennesker igen mødes – denne gang omkring musik, fortællinger og fælles oplevelser.

De fire koncerter markerer begyndelsen på en længere række arrangementer, og Aalborg Live forventer at offentliggøre flere navne i løbet af de kommende måneder.

Målet er at skabe en tilbagevendende koncertserie, hvor publikum møder etablerede kunstnere med noget på hjerte – og hvor historierne bag sangene får lige så meget plads som musikken selv.

STORYTELLERS – Fra storskærm til øjenkontakt

Hvor: Auktionshallen, Gøteborgvej 2, Aalborg
👥 Maks. 150 gæster pr. koncert

Program:
• 10. oktober 2026 – Mike Andersen
• 7. november 2026 – Bo Evers
• 6. marts 2027 – Dicte Duo
• 10. april 2027 – Tue West

Billetsalget er startet via Aalborg Live og Billetlugen.dk

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.