Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fristende nyhed: Vi har testet ny isdessert med churros

ChatGPT-Image-19.-aug.-2026-11.06.38-1024x768

Her i Aalborg forbinder mange nok den karakteristiske friturestegte Churros med Rudolfs Tivoli på Nytorv i julemånederne.

Med kulde i kinderne, julelys i gaderne – og som verdens bedste undskyldning for at spise softice midt om vinteren.

Men for os, der elsker churros, er den søde spise altså alt for god til kun at høre én årstid til.

Og det mener Sunset Boulevard tilsyneladende også.

De har nemlig lanceret en ny dessert, hvor den sprøde, friturestegte dej får selskab af cremet softice og enten karamel- eller chokoladesovs.

Og selvfølgelig måtte vi smage.

Lækker is, men…

Den nye Churro Deluxe Sundae kommer i to varianter.

Begge består af softice lavet på ægte fløde og en churro, mens man på toppen kan vælge mellem karamel- og chokoladesovs fra Odense Marcipan.

Men hov – allerede her går det lidt galt for os.

For “churro” bør ifølge os på redaktionen altså aldrig stå i ental …

Bortset fra det ser desserten virkelig lækker ud.

Og selvom vi efterhånden har lært, at billeder af mad på et menukort ikke nødvendigvis ligner det, man får udleveret, er det faktisk tilfældet her.

Desserten strutter og ser mindst lige så indbydende ud i virkeligheden, som vi havde håbet.

Og endnu vigtigere:

Den smager også godt, og “churro’en” (hedder det virkelig det?) er sprød helt fra den ene ende til den anden!

Softicen, som vi kender fra den klassiske sundae, er cremet og lækker, og både karamel- og chokoladesovsen får et klart godkendt-stempel herfra.

Sammen med den sprøde churro fungerer det præcis så godt, som man kunne håbe.

Vi kunne bare godt have brugt én churro (to) mere.

Især fordi resten af desserten skal indtages med en papske – også selvom man spiser i restauranten.

Det er vi mindre begejstrede for.

For der findes få ting, der bliver bedre af at blive spist med en papske, og is er ikke en af dem.

Til gengæld er selve desserten et hit.

Den er pæn, festlig og en lækker måde at opgradere en simpel softice på, uden at det nødvendigvis føles, som om man har spist dessert for en hel uge.

Så dommen herfra er klar:

En virkelig lækker lille dessert – som vi meget gerne havde set med én churro mere.

Om den er et godt alternativ til et helt kræmmerhus med churros og is, afhænger nok mest af, om man tæller kalorier.

Vi vil til enhver tid vælge “churros” i flertal.

Men står valget mellem en almindelig softice og Sunsets nye variant, er churroen helt sikkert en lækker upgrade.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.