Stor åbningsfest: Ny hiphop-klub slår dørene op i Aalborg
Nu sker det endelig – hiphoppen er for alvor tilbage i Aalborg.
Der er mange, der har ventet på, at Aalborg skulle få sin egen hiphop-klub, hvor folk kan mødes og dele deres fælles passion for hiphoppen.
Det sker altså nu, og Umami Hiphop Events inviterer i den anledning til Grand Opening i Aalborg Streetfood lørdag d. 16 september kl. 20:00-03:00, hvor den nye klub åbner.
Mere fokus på Hiphoppen
Morten og Jonas, der står bag Umami Hiphop events, udtaler om åbningen:
“Tanken bag UMAMI kommer af savnet til en CLUB i hjertet af Aalborg med fokus på hiphop.
Aalborg er en storby med masser af kulturelt at byde på, men det faktum at der ikke er en dedikeret CLUB, som har fokus på hiphop, synes vi, der skulle gøres noget ved.
Derfor vil vi forsøge at skabe rammerne for dette i et lokale, som er en del af Aalborg Streetfood.”
UMAMI hiphop har ambitioner om at hiphoppen skal være en integreret del af Aalborgs kulturelle liv. Derfor planlægger de flere arrangementer i løbet af året.
“Vores plan er som udgangspunkt, at UMAMI skal afholdes 10-12 gange årligt, såfremt der er den ønskede interesse”, afslutter Jonas.
Så hvis ikke du kan nå at deltage til den store åbningsfest, så er der altså stadig rig mulighed for at opleve et af UMAMIS hiphop events.
Du kan følge med i, hvornår de holder deres næste events på deres facebookside.
Oplev hiphoppere fra hele landet
Til åbningsfesten den 16. september er der lagt op til et brag af en fest, når forskellige kunstnere fra hele landet, optræder på scenen i løbet af aftenen.
Giv den blandt andet op for:
- PALOMINO | TOMA (KBH)
- Dj Cars10 (KBH)
- LasseLyd
- Zjakalen
- Vrangsiden
- Dj Devious
- Left hand Right?
Som noget helt særligt vil der være en gratis Pift øl til de første 100 gæster.
Eventet koster 50 kroner, og du kan købe din billet i entréen.
Hvad: UMAMI hiphop event.
Hvor: Aalborg Streetfood.
Hvornår: Lørdag d. 16 september kl. 20:00-03:00.