Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor afsløring: Erfaren restauratør overtager Aalborgtårnet og Skydepavillonen

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Der har været stor aktivitet i Aalborgs vartegn det sidste stykke tid.

Det Broderlige Skydeselskab i Aalborg kunne i januar afsløre, at Skydepavillonen og Aalborgtårnet skulle have en ny forpagter.

Interessen fra branchen var stor, og selskabet gik derfor i gang med en omfattende søgning for at finde det rette match.

Nu kan MigogAalborg afsløre, hvem det bliver – og det er et ansigt, man kender.

En naturlig synergi

I maj 2025 blev Michel Lycoops solo-forpagter af Restaurant Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), og nu udvider han forretningen med endnu en restaurantforpagtningsaftale.

Han er nemlig den nye forpagter af Skydepavillonen og Aalborgtårnet, og visionerne for at skabe synergi mellem AKKC og Aalborgs vartegn er store.

Dette glæder Det Broderlige Skydeselskab, der er meget tilfredse med den endelige forpagter:

“Vi glæder os over, at vi i vores restaurantudvalg har kunnet vælge blandt de absolut bedste fra branchen i lokalområdet, og valget af Michel Lycoops ser vi som det helt rigtige og naturlige.

Det bliver et samarbejde, der kan skabe en enormt stor synergi mellem to af Aalborgs ikoniske institutioner,” fortæller Poul Christian Petersen Bach, formand for Det Broderlige Skydeselskab i Aalborg.

Stor afsløring: Erfaren restauratør overtager Aalborgtårnet og Skydepavillonen

En erfaren herre

Michel Lycoops har været restaurantdirektør i AKKC i fem år, først som medejer og senere som eneejer.

Han har desuden stor erfaring fra cateringbranchen som medejer af Mad med MEST gennem mange år.

Da han i maj 2025 vandt forpagtningen i AKKC, blev al forplejning i Nordjyllands største kultur- og kongrescenter samlet under navnet Restaurant Podium.

Nu kan han tilføje endnu en forpagtningsaftale til sin forretning.

“Jeg ser en enormt stor synergi mellem Podium, AKKC og den nye forpagtningsaftale, hvor vi kan udnytte styrkerne fra hvert sted.

Og så er jeg vild med det historiske perspektiv, hvor Aalborghallen og Aalborgtårnet står som to af Aalborgs søjler.

Potentialet i sammenhængskraften omkring byens erhvervsliv, turisme og kulturliv kan virkelig højnes gennem den synergi,” siger Michel Lycoops.

Samarbejdspartnere med visioner

Michel Lycoops og AKKC-direktør Nicolaj Holm har siden maj arbejdet tæt sammen om at skabe helhedsoplevelser for gæsterne i AKKC og styrke samarbejdet mellem medarbejderne fra de to virksomheder.

“AKKC blev bygget for at vise verden, hvad Aalborg kan.

I og med at vores forpagter og nærmeste samarbejdspartner nu også opnår forpagtningsaftalen af Skydepavillonen og Aalborgtårnet, giver det os endnu mere mulighed for at vise netop det.

Endda gennem et vartegn

Ydermere giver det os muligheden for at styrke helhedsoplevelserne for vores kunder, fordi vi nu også kan tilbyde dem helt unikke oplevelser der,” siger Nicolaj Holm.

Michel Lycoops bringer desuden et værdisæt fra Podium og AKKC omkring bæredygtighed og arbejdsforhold med sig til den nye forpagtningsaftale.

Det betyder, at Aalborg får to ekstra restauranter med ordnede overenskomstforhold, hvilket har stor betydning for erhvervsturismen.

Oplevelserne er i fokus

Skydepavillonen er kendt for selskabsforretning og personlige arrangementer, mens AKKC er kendt for kulturoplevelser, messer og kongresser.

For Michel Lycoops er det at skabe oplevelser en drivkraft, og her passer forpagtningen af Skydepavillonen og Aalborgtårnet perfekt ind.

“Jeg får energi af at skabe oplevelser for andre. At se dem glade.

Og så er jeg drevet af at lave de helt unikke oplevelser. Her har særligt Aalborgtårnet et stort potentiale, som jeg allerede har idéer til.

Oplevelsen i tårnet er der ingen, der kan kopiere, så det bliver virkelig spændende,” afslutter Michel Lycoops.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.