Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Erfaring fra Ruths Hotel og Hilton:  Ny duo skal sætte den gastronomiske retning i HimmerLand

jakob-og-christina-HimmerLand-Resort-1024x683
Jakob og Christina

HimmerLand tager nu hul på et nyt kapitel i deres gastronomiske historie.

Resortet har nemlig hentet en stærk ledelsesduo ind, som fremover skal stå i spidsen for henholdsvis køkken og restaurant.

I stedet for den klassiske model med én overordnet leder, har HimmerLand valgt at dele ansvaret mellem to specialister.

De kan nu byde velkommen til Christina Grønning som ny Executive Kitchen Manager, mens Jakob Tømmerby Sørensen bliver ny Executive Restaurant Manager.

Ifølge resortet handler det om at styrke både den gastronomiske kvalitet og den samlede gæsteoplevelse.

Fra Ruths Hotel og D’Angleterre til HimmerLand

Christina Grønning kommer med en solid baggrund i branchen.

Hun har blandt andet arbejdet som kok på hæderkronede Ruths Hotel i Skagen og kommer også med bred erfaring fra legendariske Hotel D’Angleterre i København. Senest har hun drevet egen konsulentvirksomhed.

Hun ser især potentiale i HimmerLands forskellige madkoncepter:

“Jeg kommer fra køkkenet og har arbejdet på tværs af mange forskellige miljøer og koncepter. Uanset koncept har min tilgang altid været den samme: maden skal være lavet med hjertet, håndværket skal være i orden, og der skal være respekt for både råvarer og mennesker,” fortæller Christina Grønning.

“At HimmerLand rummer flere madkoncepter, ser jeg derfor som en klar styrke. Mit mål er at løfte kvaliteten i dem alle gennem faglig stolthed, hjemmelavet mad og de rette kompetencer i køkkenerne.”

Erfaring fra Ruths Hotel og Hilton: Ny duo skal sætte den gastronomiske retning i HimmerLand

Service, teams og oplevelser i fokus

På restaurantsiden er det Jakob Tømmerby Sørensen, der tager over.

Han har tidligere arbejdet hos blandt andet Munkebjerg og Hilton, været selvstændig restauratør i Blokhus og senest haft en ledende rolle i Fårup Sommerland.

Hans ambition er tydelig:

“Min ambition er klar: HimmerLand skal levere en helstøbt restaurantoplevelse af høj kvalitet, hvor nærværende værtskab er fundamentet,” siger Jakob Tømmerby Sørensen.

“Min opgave er at forløse HimmerLands store potentiale gennem stærke teams og knivskarpe koncepter.”

Erfaring fra Ruths Hotel og Hilton: Ny duo skal sætte den gastronomiske retning i HimmerLand

Et strategisk skifte

Den nye struktur er en del af HimmerLands udviklingsplan, hvor resortet arbejder målrettet mod at styrke positionen som oplevelsesdestination.

Tanken bag modellen med to Executive Managers er at skabe fuldt fokus på både køkken og restaurant – og samtidig bygge videre på det eksisterende fundament.

For gæsterne skal det gerne kunne mærkes i form af mere sammenhængende madoplevelser, skarpere koncepter og et endnu stærkere værtskab.

For medarbejderne handler det om tydelig retning og stærke faglige miljøer.

Kort sagt: HimmerLand satser på både kvalitet på tallerkenen og oplevelsen omkring bordet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.