Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Koster 8 mio. kr.: Ny vigtig cykelsti i Aalborg bliver en realitet

Af Michael Qureshi
Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

Aalborg har et mål om at blive en af landets førende cykelbyer.

Derfor er det i den grad en god nyhed, at en vigtig cykelforbindelse til universitetshospital bliver en realitet.

Det er gode nyheder til personale, patienter og andre, som i fremtiden får deres gang på Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst.

Det skriver Region Nordjylland.

I 2022 går Vejdirektoratet i gang med at etablere en helt ny cykelsti, der især gør det nemmere for cyklende fra øst at komme til og fra hospitalet.

Stien bygges i den nordlige ende af hospitalsområdet (fra Egenserundkørslen) og skaber en direkte forbindelse til det eksisterende cykelstinet, så det bliver nemt og trygt at komme til byer som Klarup og Storvorde.

Koster 8 mio. kr.: Ny vigtig cykelsti i Aalborg bliver en realitet
Her er den nye cykelsti illustreret

Står klar i 2023

Byggeriet af den 1 km lange sti går i gang i 2022 og ventes færdig i 2023, og det vil sige, at den er klar til brug, når hospitalet delvis kommer i drift i 2023.

Cykelstien bliver dobbeltrettet og følger Hadsund Landevej på vestsiden, svinger ind på hospitalets område, forbi et nyt regnvandsbassin, servicebyen og slutter ved hospitalet.

For at komme over en intern vej, skal der laves en stibro.  

Cykelstien koster 8 millioner kr., og pengene kommer fra en pulje, som en række partier i Folketinget har vedtaget i forbindelse med Infrastrukturplan 2035.

Målet med puljen er at binde land og by bedre sammen og øge fremkommelighed.

Del artikel

Andre læser også