Ny Cola Zero er netop kommet på gaden: Vi har testet den

Skrevet af: Redaktionen

Faste læsere af MigogAalborg ved, at vi elsker at smage på nye ting.

Især når noget så stort som en ny Coca Cola-variant rammer Aalborg og resten af landets butikker.

Coca-Cola Zero Sugar Hindbær blev nemlig lanceret i tirsdags.

Det er første gang, at Coca-Cola Zero Sugar lanceres med hindbærsmag i Danmark, hvor den kommer i 0,5 l- og 1,5 l flasker.

”Netop Coca-Cola Zero Hindbær har længe været et ønske fra vores fans, forbrugere og kunder.

De har ønsket en ny og anderledes smagsoplevelse, der samtidig lægger sig tæt op ad den fantastiske og velkendte smag af Coca-Cola,” siger Peter Hædersdal, Senior Brand Manager i Coca-Cola, i en pressemeddelelse.

Vi har testet den

Her på redaktionen er vi altid klar på at teste både vådt og tørt.

Derfor er vi naturligvis nysgerrige, når Coca-Cola lancerer en ny sukkerfri variant, og så endda med smag af hindbær.

Den nye variant kommer med et nyt, helt rødt mærkat, der ifølge producenten kendetegner alle varianter af Coca-Cola fra årsskiftet (Original, Zero Sugar, Light og altså nu også Hindbær).

En meget diskret sort stribe indikerer dog, at det er en sukkerfri variant, og på flasken er der også en lyserød stribe på mærkaten samt et lyserødt låg, der altså afslører, at man har fat i en cola med hindbærsmag.

Men her kommer vores første anke allerede … for når man en kold januar-dag står i 7-Eleven og blodsukkeret skriger efter en cola, er det virkelig svært at kende hindbærsodavanden fra den originale.

Vodka og rød saftevand

Nå, men det er jo det indre, der tæller og når man skruer det lyserøde låg af, er det første, der møder én duften af … rød vingummi.

Man drømmer sig nærmest væk til den karakteristiske duft fra bland-selv-slik butikkerne, og man tænker ikke umiddelbart cola.

Man kan lige akkurat dog ane tonerne af hindbær, hvis man virkelig gør sig umage, men det dufter lidt for syntetisk.

Det skal understreges, at vi tester den ud fra et forbruger synspunkt, og derfor er der ikke tale hverken ekspert- eller videnskabelig test.

Så til smagen

Den ene af testpersonerne synes, den smager af ufortyndet hindbær-saftevand med lidt slatten kulsyre.

Der rammes ikke balancen mellem den normalt dejlige cola-smag og så hindbær som add-on.

Coca Cola har været dygtige til at ramme Cola-smagen med den oprindelige Zero, endda meget bedre end deres Light-version.

Men hindbær-versionen har ikke Cola-ramasjang.

Den anden testperson fik minder om de stærke drinks, han opblandede i de vilde teenageår, hvor favoritten var Sprite blandet med Bacardi Razz (som jo er vodka med hindbærsmag).

Det smager heller ikke særlig super sexet i ædru tilstand.

Svært at forelske sig i den nye

Coca-Cola har ønsket at skabe en ny og anderledes smagsoplevelse, og det er da i hvert fald lykkes. Men den læner sig langt fra op af den velkendte og fantastiske smag af Coca-Cola.

Der er umiddelbart enighed om, at Coca Cola ikke rammer plet hos vores redaktion med den nye variant. Der er stor kærlighed til både den originale Cola og Zero – og så elsker vi i den grad også konkurrentens Pepsi Max variant.

Men det bliver altså svært at forelske sig helt i den nye Zero med hindbær.

Hvis I har smagt den nye variant, så smid gerne en kommentar i Facebook-opslaget, så vi kan høre de forskellige meninger.

Lars Seier med vild konkurrence: Udlover 26 Michelin-middage for to personer

Skrevet af: Redaktionen

Milliardæren og restaurantindehaveren af intet mindre end to danske Michelin-restauranter, Lars Seier, er i sit gavmilde hjørne.

Han udlodder nemlig 26 middage for to personer med vin på en dansk Michelin-restaurant.

Alt du skal gøre er at fortælle ham om dit bedste måltid – uanset om det er svigermors frikadeller eller et af dine utallige besøg på det lokale pizzaria gerne her i Aalborg – eller noget helt tredje.

Støtter en presset branche

Lars Seier er medejer af Danmarks eneste tre-stjernede Michelin-restaurant Geranium samt den vilde Alchemist som kaldes for verdens vildeste restaurant.

Nu udlodder Seier 26 gratis middage for 2 personer med menu og vine på Michelin restaurant.

Én middag på hver af de danske Michelin restauranter – alle på hans regning.

Lars Seier ved, det er en vanskelig tid for de danske restauranter, og denne konkurrence er derfor hans “beskedne” bidrag til en presset branche.

Der er dog også en anden tanke med konkurrencen:

“Samtidig vil jeg gerne give nogle af de folk, der måske ikke så tit kommer på de prisbelønnede steder, en chance for et sublimt måltid. Det der nok nogen der trænger til efter de sidste par måneder,” fortæller Lars Seier på Facebook.

Er du så heldig at vinde kan du b.la. komme på besøg hos Noma i København, Kadeau på Bornholm, Ti Trin Ned i Fredericia eller måske hans egen restaurant, Alchemist, i København.

Der er jo desværre ingen i Aalborg eller i hele Nordjylland, men der er ikke langt til eventuelt Aarhus eller en sviptur til København med SAS eller DAT fra Aalborg Lufthavn.

Den fulde liste kan ses lige her.

Michelinstjerner 2019

Sådan deltager du i lodtrækningen

“Her skal du fortælle om det bedste måltid, du har fået i dit liv. Det kan være på restaurant herhjemme eller i udlandet, men det må også gerne være på det lokale pizzaria eller hjemme hos din bedstemor,” forklarer Lars Seier.

Deadline for deltagelse er onsdag d. 24/06 kl 24.00.

Du kan deltage på Seiers Facebook-profil lige her

Ikke mange fly ud af landet: Rejsevejledninger rammer Aalborg Lufthavn hårdt

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Aalborg Lufthavn
Foto: Aalborg Lufthavn

Endnu en usædvanlig stille måned i Aalborg Lufthavn er afsluttet, og konsekvensen af Europas nedlukning ses stadig tydeligt i udenrigs- og chartertrafikken.

I maj 2020 var der således en tilbagegang på 100 procent i antallet af charterpassagerer til og fra Aalborg Lufthavn – med 0 charterpassagerer i år mod 14.472 passagerer i maj 2019.

Udenrigstrafikken går også 100 procent tilbage i maj 2020, da 0 passagerer er registeret i maj 2020 mod 45.830 passagerer i maj 2019. 103 passagerer udgør det, der kaldes andet trafik.

Det skriver Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.

Fraråder rejser til mange lande

Myndighedernes forlængede rejsevejledninger, hvor de fraråder rejser til alle øvrige lande end Norge, Island og Tyskland får også store konsekvenser for trafikken i Aalborg Lufthavn.

KLM har dog meddelt, at de genoptager ruten Aalborg-Amsterdam med en daglig afgang fra den 15. juni, og meget mere bliver det nok ikke til med fly ud af landet fra Aalborg Lufthavn.

“En sommersæson uden chartertrafik, og kun marginalt udenrigstrafik kommer til at gøre ondt på os og hele branchen,” siger Søren Svendsen, direktør for Aalborg Lufthavn.

Indenrigstrafik øges

Til trods for dét synes en lille optimisme at spire, idet indenrigstrafikken begynder at røre på sig.

Indenrigstrafikken går således ’kun’ tilbage med 95,0 procent, således rejste 3.722 passagerer til og fra København i maj 2020 mod 74.300 passagerer i 2019.

“Fra 8. juni får SAS selskab på Aalborg – København ruten af DAT, der starter med at flyve 3 daglige afgange.

Samtidig flyver DAT allerede til Bornholm fra Aalborg, og her har flyene særdeles pæne belægningsprocenter, så efterspørgslen på dansk indenrigs er stigende,” siger Søren Svendsen.

I august starter Great Dane Airlines også op med fire daglige afgange til København, så på den rute er der lagt op til skarpe priser.

Sushimenu og populære ramen: Nyåbnede Yummi lancerer fristende juni-tilbud

Skrevet af: Michael Qureshi

Hvis du var blandt de knap 4500, som sikrede sig billet til vores udsolgte Aalborg Sushi Festival, så har du måske allerede stiftet bekendtskab med nyåbnede Yummi.

Restauranten åbnede i marts ganske få dage, før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet og spisestederne ned.

Så det har været op af bakke for Yummi, der holder til i kendte lokaler Ved Stranden, hvor CanBlau senest lå.

I Hjørring har ejerkredsen stor succes med konceptet Yummi Running Sushi, og derfor besluttede man sig for at udvide til Aalborg med lidt ændringer på konceptet.

Sushimenuer og populære ramen

Her i Aalborg har man i stedet valgt at satse på både All You Can Eat Sushi, hvor man krydser fra en ipad og får det frisklavet.

Derudover har man lækre sushimenuer og ikke mindst populære ramen.

Derfor har man her i juni lanceret flere spændende tilbud i restauranten og som Take Away.

Man har et helt fantastisk sushi-tilbud med 24 deluxe-stykker for kun 159 kr. (tilbuddet gælder for de 20 første, der bestiller det på dagen).

Derudover har man så valgt at give en gratis Bao med, når man bestiller en portion ramen.

“Vi vil gerne introducere aalborgenserne for hjemmelavet ramen,” fortæller Xun Zhang, som ejer restauranten med sin kone.

“Det tager tid at vænne sig til noget nyt, men folk bliver mere og mere eventyrlystne – især i storbyer som Aalborg.

Der er også et øget fokus på sundhed i dag, og ramen er både en sund og nærende spise.”

Kraftig smagfuld suppe

Kort fortalt består ramen af en kraftig, smagfuld suppe baseret på enten kylling, svin eller grøntsager, som kombineres med friske nudler og alt fra mørt kød til æg, tofu og grøntsager for ikke at glemme de mange ekstra toppings.

Kun fantasien sætter grænser for de mange smagskombinationer, men fælles for spisen er den rige og behagelige smag, som efterlader dig mæt og tilfreds.

Yummi tilbyder hele syv forskellige slags ramen i prislejet 95-105 kr, og der er noget for enhver smag.

Når man så bestiller en portion ramen medfølger altså i hele juni en lækker bao.

Deres Bao indeholder svinekød, hoisin sauce, syltede agurker, forårsløg og peanuts.

Vi er dog tilbøjelige til at beskrive Bao som en dansk tradition i nye klæder; stykket af flæsk er nemlig lige så lækkert, som vi kender det fra mors kødgryder, og Yummi løfter det saftige stykke kød op på nye højder ved at indsvøbe det i en fluffy dyne af dej.

Bao

Sushi-menu til de hurtige

Er man hurtig, så kan man nyde deres helt særlige sushi-menu.

I hele juni måned sælger de deres nye Crispy Ebi Topping menu for KUN 159,-!
Original pris: 299,-
Menuen består af:
8 stk. Sakura
8 stk. Green dragon
8 stk. Red dragon
I alt 24 stk. Alle sammen deluxe!

Sushi-tilbuddet gælder kun 20 gæster om dagen.

Hvad: Juni-tilbud på Yummi

Hvor: Ved Stranden 5

Læs mere og se menukortet her