Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lige åbnet: Ny café har rom og surdejsboller på hylderne

romeriet-8-1024x682

Midtbyen har fået en ny café – og den adskiller sig i høj grad fra byens andre.

Nok er caféen opbygget ret klassisk med små borde og en disk med surdejsboller og kaffemaskine på sig.

Men på hylderne omkring dig, finder du også omkring 150 forskellige flasker spiritus.

Nogle til en pris, som de fleste kan være med på og andre til en svimlende pris på intet mindre end 100.000 kroner.

Fra specialbutik til café

ROMeriet har indtil for nylig ligget i Reberbansgade, men i midten af sidste uge åbnede de helt officielt i Gravensgade.

Her har de kastet deres koncept op i luften, så de nu ikke bare kan kalde sig for specialbutik, men også for café.

Bag disken finder du nemlig ikke længere kun rom i alverdens varianter.

Du finder også surdejsboller og havregrødsboller, som du kan få smurt med smør med sydesalt fra Læsø og Gammelknas, Skagenhorn og chokoladeboller.

Og så kan du selvfølgelig finde romkugler lavet på ægte rom.

For både connaisseurs og amatører

Vi lagde vejen forbi butikken og blev mødt af den altid flinke Michael Laubek, der er indehaver af ROMeriet.

Hans nye café er blevet indrettet med den vildeste romsamling, der troner sig op i biksen på en reol lavet af genbrugsmaterialer.

De 10 ekstra kvadratmeter, som ROMeriet nu råder over, giver ham muligheden for at have op til 30 gæster siddende til en af de mere luksuriøse romoplevelser, som alle dog kan være med på:

“Alt efter ens erfaring med spiritussen, så kan jeg jo anbefale noget forskelligt – både forskellige varianter og prisklasser,” forklarer Michael Laubek.

Lige åbnet: Ny café har rom og surdejsboller på hylderne

Vi fortalte ham, at vi var vilde med en lidt sødere rom; eventuelt fra Caribien.

Derfor var vi så heldige at få lov at smage på en af de dyrere drenge på hylden: A. H. Riises “Black Coral”, som koster 3.000 kroner for en enkelt flaske.

Smagen var sød og nærmest chokoladeagtig på grund af en smag af nødder, og så havde den en dejlig krydret eftersmag.

Generelt fandt denne rom hurtigt vejen til vores hjerter – og vi er helt sikkert friske på at smage meget mere fra hylderne.

Der er kun kommet 1.056 flasker til Danmark af den særlige rom, og en god håndfuld af dem står hos ROMeriet i Aalborg.

Så hvis du er en ægte rom-connaisseur, kan det være du skal forbi og have et sip af den.

Lige åbnet: Ny café har rom og surdejsboller på hylderne

Tag til Caribien for 100 kr.

Umiddelbart vil vi ikke ligefrem kalde os selv dét, og derfor er vi også ret meget oppe og køre over, at man kan få sin egen smagning med en række forskellige rom eller portvine til en pris, der går helt ned til 100 kroner.

Glassene bliver stillet på en planche på bordet og placeret på hver deres cirkel, hvor der står en lille beskrivelse ud for hver af dem.

Du får derfor alle informationerne, om hvad du drikker, så du nemt kan komme forbi til en hyggelig aften, hvor der ikke nødvendigvis skal stå én og fortælle.

Du har nemlig alt, du har brug for at vide lige foran dig.

Med de geniale smagninger kan du nemt komme hele vejen til Caribien og smage dig igennem de forskellige slags rom, som de har at byde på.

ROMeriet holder åbent tirsdag 11-17, onsdag-torsdag fra kl. 11-17.30 og lørdag fra kl. 10-14.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.