Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nuttet nyhed: Nu kan du snart se isbjørneungerne i Aalborg Zoo

Af Stine Kjølby Christensen
arkivfoto
arkivfoto

I maj måned var den københavnske hanisbjørn Nord afsted på et romantisk getaway til Nordens Paris.

Det var kærlighed ved første blik, da hunnen Malik og Nord mødte hinanden – og bekendtskabet bar heldigvis frugt.

I december nedkom Malik med tre små, pelsede unger, der ved fødslen vejede små 500 gram.

En isbjørn føder typisk mellem én og tre unger, men det er langt fra unormalt, at ikke alle overlever – det var desværre heller ikke tilfældet denne gang, og kort tid efter isbjørneungernes fødselsdag, måtte Malik sige farvel til den ene.

Nuttet nyhed: Nu kan du snart se isbjørneungerne i Aalborg Zoo

I nu to måneder har Malik og ungerne levet i anlæggets aflukkede fødehule, og der er i den grad liv i de to, der klarede den.

Faktisk i så høj grad, at Aalborg Zoo nu forudser, at isbjørneungerne tager sin første tur i anlægget inden for 2-3 uger.

“Der er ved at være rigtig meget krudt i isbjørneungerne, og de bliver hele tiden mere og mere stabile på benene, så nu skal vi nok kun vente to-tre uger mere, inden vi ser dem udenfor hulen,” skriver de på Facebook.

Det er isbjørneungernes mor, Malik, der beslutter, hvornår tiden er inde, og hun bærer dem ikke ud, før hun er sikker på, at de kan stå imod de “farer”, som naturen kan risikere at udsætte en lille bjørn for.

Studerende skal forbedre isbjørnenes liv

Heldigvis er der ikke mange store trusler i isbjørnenes anlæg i haven, hvilket naturligvis også er én af grundene til, at dyr i fangeskab lever langt længere end artsfællerne i naturen.

Generelt gør Aalborg Zoo et stort stykke arbejde, for at isbjørnenes trivsel.

Senest med et samarbejde mellem en gruppe biologistuderende fra Aalborg Universitet, der tilbragte deres femte semester med at med at nærstudere isbjørnene i Aalborg Zoo.

Studierne omkring deres adfærd skulle på sigt være med til at forbedre isbjørnenes liv i haven.

Det kan du læse mere om her.

Del artikel

Andre læser også