Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Syndigt samarbejde: Nu kan du få Nutella Cheesecake i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Det er ikke første gang, at Surdejsbageren har flirtet med det brune guld – og det bliver nok heller ikke sidste gang.

Ikke desto mindre har han for nyligt lanceret sin (i forvejen) populære cheesecake i en særlig Nutella-udgave!

Vidunderet består af kiksebund, mascarpone … med Nutella … ganache … med Nutella … og sidst … men ikke mindst … toppet med hasselnødder … der jo er en vigtig ingrediens i (indsæt trommehvirvel): NUTELLA!

Surdejsbageren er kendt og elsket for løbende at trylle med sit sortiment, og derfor skal man nogle gange være hurtig, hvis man vil nå at have labberne i lækkerierne.

Denne gang lover han dog, at der er masser af tid at løbe på.

“Nutella Cheesecaken kommer helt sikkert til at være her i noget tid. Der kommer en jule-edition på et tidspunkt, men indtil da får den vores opmærksomhed,” fortæller Henrik von Surdejsbager.

Samtidig løfter han også sløret for et helt nyt, lokalt samarbejde, der skal komme de Nutella-elskende aalborgensere til undsætning.

“Vi har indgået en aftale med Mabel Kafferi (på Boulevarden), som vi fremover leverer cheesecake til. Lige nu får de havtorn- passion og nutella-cheesecake dernede, og ellers sørger vi for at supplere lidt mellem vores udvalg, så vi ikke skal deles,” siger Henrik.

Læs også: Aalborgs største Take Away Sushi Festival – få 24 stk. for 115 kr.

Syndigt samarbejde: Nu kan du få Nutella Cheesecake i Aalborg

Det betyder altså, at den nye (brune) cheesecake også kan nydes på Boulevarden.

Julen sniger sig ind

Vi har selvfølgelig været forbi for at smage den nye kage, og vi må sige: Nutella bliver altså ikke dårligere af at blive blandet sammen med friskost. Tværtimod.

Udover knasen fra kiksen, så smelter den fløjlsbløde masse næsten på tungen og har den helt perfekte smag af vores favorit smørepålæg – uden at blive kvalm.

Og apropos kvalme – så valgte vi naturligvis at gå all in og prøvesmage den nye julekakao, der foruden mørk Cocio består af ægte chokolade, flødeskum, skumfiduser, slikstok og … en skumjulemand.

Syndigt samarbejde: Nu kan du få Nutella Cheesecake i Aalborg

“Jeg troede egentlig ikke, at vi ville starte juleriet før december, men jeg kan godt se, at vi allerede er bagud i forhold til andre,” siger Henrik med et grin.

“Derfor starter vi stille og roligt op med denne her,” slutter han.

Del artikel

Andre læser også