Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan ske allerede i morgen: Nu vil myndighederne lukke Jomfru Ane Gade

Af Michael Qureshi

Opdateret 15.50
Beslutningen om at lukke Jomfru Ane Gade ned er truffet – du kan læse mere her

Krisen fortsætter på smittetallene i Aalborg Kommune, og en stor del af smittetilfældene kan spores tilbage til Jomfru Ane Gade.

Derfor har Epidemikommisionen, som er nedsat af Sundhedsministeren, nu anbefalet, at man lukker Gaden i 14 dage fra i morgen torsdag.

Det skriver Politiken ud fra et lækket notat fra højeste sted.

“Der er tale om en “særlig” situation i Aalborg, hvor der dels er en stor koncentration af smitte, der formodes at være relateret til Jomfru Ane Gade, og dels at værtshuse og barer i kommunen ligger tæt og koncentreret netop i denne gade,” skriver Epidemikommissionen i sin indstilling ifølge Politiken.

Tager stilling i løbet af onsdagen

Erhvervsminister Simon Kollerup er med i opfordringen til, at man lukker ned, som også er et stort ønske fra Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

“Der lægges op til, at serveringssteder, der er geografisk beliggende i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg Kommune lukker ned fra torsdag 3. juni 2021 og foreløbigt frem til og med onsdag 16. juni 2021,” skriver Simon Kollerup i notatet.

Det er Epidemiudvalget som skal tage stilling til sagen i løbet af onsdagen.

Tirsdag fik DR Nyheder indsigt i tal, der viser, at en høj andel af de nysmittede i Aalborg kan spores tilbage til Aalborgs berømte festgade. Det kan du læse mere om her.

Men det er ikke bare lige sådan, at lukke en offentlig gade ned. Nordjyllands Politi undersøgte mulighederne for enten at afspærre Gaden og lave checkpoints, eller helt at lukke ned. Men det var ikke lovligt, lød konklusionen.

Nu er sagen altså landet på højeste niveau, og der kan ske noget allerede i løbet af i dag.

Hvis Folketingets Epidemiudvalg ender med at godkende indstillingen, vil det være et brud med den hidtidige måde at håndtere coronaepidemien på – her er der tale om en langt mere lokal og målrettet nedlukning.

Del artikel

Andre læser også