Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

For første gang i 50 år: Nu tændes lysene på Budolfi Plads

budolfi-plads-1024x585

Hvis man er gået igennem Aalborg midtby efter mørkets frembrud den seneste uge, har man måske bemærket, at Budolfi Plads – i forhold til sine omgivelser – har synet ufattelig mørk.

Det er der dog en god forklaring på … og det er ikke, at man i respekt for Black Week har ventet med at tænde op for julebelysningen.

Grundet nogle forskellige forsinkelser har det først været muligt at få lysene op nu, hvilket til gengæld gøres med stil.

Opsætning af julehjerte på Budolfi Plads_8For første gang i 50 år: Nu tændes lysene på Budolfi Plads

Helt konkret er planen, at du vil blive mødt af et stort hjerte på 7 x 7 meter på den store trappe op til pladsen, hvor Aalborgs historie også får en central betydning.

Det er nemlig første gang siden 2. verdenskrig, at aalborgenserne har kunne samles på pladsen i anledning af julen, og netop derfor vil der være forskellige historiske billeder præsenteret på pladsen fra Aalborg Stadsarkiv.

For første gang i 50 år: Nu tændes lysene på Budolfi Plads

Der er sket rigtig meget med Budolfi Plads gennem de sidste godt 100 år.

Budolfi Kirke og de nære omgivelser har rødder helt tilbage til middelalderens Aalborg. Karréen med Budolfi Plads var oprindeligt en del af det tætte Skolegadekvarter, som blev bortsaneret i slutningen af 1930’erne.

Herefter fungerede pladsen bl.a. som grønttorv, marked og til juletræssalg inden den i slutningen af 50’erne blev omdannet til p-plads.

Tændes søndag kl. 12

Nu siger kalenderen 2021, og i dag er der anderledes fokus på den moderne juleoppyntning.

Det er Lars Jeppesen, der også har stået for setuppet til Jul i Zoo, der har udviklet både design og koncept til det nye lys på pladsen.

Det bliver fra søndag kl. 12, at lysene tændes for alvor, men indtil da kan du følge med i processen på pladsen, hvor firmaet Eco2Light lige nu opsætter installationen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.