Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find andre veje: Nu starter vejarbejde på central vej

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Hvis der skulle skrives en bog om vejarbejdet i Aalborg, vil det efterhånden være en ordentlig moppedreng.

Nu bliver der tilføjet endnu et kapitel.

Aalborg Kommune skal nemlig i gang med at udvide vejanlægget på Ny Nibevej med flere og længere vognbaner.

“I den forbindelse skal vi etablere en ny midterhelle på Ny Nibevej. Samtidigt skal der arbejdes på den nordlige side af Ny Nibevej med flytning af kabel forud for etablering af ny cykelsti og fortov,” skriver de på Facebook.

Arbejdet bevirker, at der kun er 1 vognbane til rådighed på Ny Nibevej mod vest i cirka 2 uger.

“Det skyldes, at der skal køres materialer til og fra arbejdsstederne, samtidig med der skal sikres plads til de nødvendige folk og maskiner på stederne,” fortsætter de.

Find andre veje

Kommunen beklager meget de gener, som arbejderne medfører for trafikanterne på stedet, men det er desværre nødvendigt at inddrage de afspærrede områder for at kunne udføre arbejderne efter gældende sikkerhedsregler.

“Vi forventer, at få alle arbejder ved Ny Nibevej og den tidligere Indkildevej mellem Meny og Garant frem til tilkørslen til Egnsplanvej udført i år. Det giver desværre en hel del bøvl for trafikanterne, mens arbejderne står på.

Derfor anbefaler vi, at trafikanterne forsøger at finde andre veje, mens arbejderne står på – især i myldretiderne om morgenen og om eftermiddagen.”

Når alle vejarbejderne er udført sidst på året, vil forbedringerne give bedre afvikling af trafikken fremover især mellem Ny Nibevej, Hobrovej og Egnsplanvej samt til butikker og virksomhederne i området.

Omkring starten af juni i år er man færdig med Ny Nibevej, og så er det stykket fra Hobrovej til Otto Mønsteds Vej, som skal ombygges.

Del artikel

Andre læser også