Fantastisk sommer i vente: Nu starter Skovrock og Fredagsfest i Karolinelund
Kan du mærke det?
Det dufter så småt af fantastisk stemning, kolde fadøl og fællessang for fulde gardiner.
Sommeren er kommet til Aalborg, og det betyder, at det igen er tid til Skovrock i Skovdalen og Fredagsfest i Karolinelund.
Skråen står klar med et stærkt sommerprogram, der byder på både internationale navne, populære danske kunstnere og spændende nye talenter.
Fra juni til august kan det nordjyske publikum se frem til en række koncerter under åben himmel, hvor musik, fællesskab og sommerstemning går hånd i hånd – og det starter allerede i weekenden.
Skovrock skydes i gang med et brag på lørdag
Sommerens første Skovrock-koncert finder sted allerede på lørdag, hvor Guldimund og Zar Paulo indtager scenen i Skovdalen.
Aftenen åbnes af lokale Felix The Human, der tidligere på året vandt titlen som Årets Nordjyske Artist ved Band Battle på Skråen.

Interessen for koncerten er stor, og der er kun få billetter tilbage. Book her.
Sommeren i Skovdalen byder på mange flere spændende koncerter:
13. juni: Guldimund + Zar Paulo / FÅ BILLETTER
19. juni: GNAGS + Support: Soleima / UDSOLGT
26. juni: Queen Machine + Support: Johnny Deluxe / FÅ BILLETTER
16. juli: Counting Crows (US) + Ulige Numre
08. august: Lars Lilholt Band + support: Trubaduren
15.august: TOBIAS RAHIM + support: Sira Jovina + OMAR
21. august: Kesi + MAS + ozzy
28. august: Suspekt + support: Wads
29. august: Madsen + Poul Krebs

Start festen med en lækker buffet
Som noget nyt har Skråen indgået et samarbejde med Comwell Hvide Hus Aalborg.
Her kan koncertgæster starte aftenen med en grill- og sommerbuffet i hotellets grønne omgivelser lige over for Skovdalen.
Menuen byder på grillretter, salater og sommerfavoritter, inden turen går videre til koncertoplevelsen i Skovdalen.
Buffeten koster 259 kroner pr. person, og du kan finde billetter lige her. Læs mere og finde billetter her.

Ni fredage med musik i Karolinelund
Men vi er slet ikke færdige endnu.
For inden længe så er det også tid til de traditionsrige Fredagsfester i Karolinelund.
Fra slutningen af juni til slutningen af august inviterer Skråen til ni fredagsfester med et program, der spænder bredt på tværs af genrer.
Årets Fredagsfest-program byder på følgende:
26. juni – Peter Sommer + Folkeklubben
3. juli – Luftens Helte + Support: Alexander Raunholdt
10. juli – Saveus + support: LAURITZ
17. juli – Berg + Svea S
24. juli – Inner Circle (JM) + Tøsedrenge Tur
7. august – Gobs + Dahlin
14. august – Magtens Korridorer + support: Columbian Neckties
21. august – When Saints Go Machine + Spleen United
28. august – Ankerstjerne + support: Giv Dig Hen
Der bliver rig mulighed for både at synge med på de store danske hits, danse til reggae-klassikere som ”Bad boys, bad boys whatcha gonna do?” og opleve nye musikalske favoritter under åben himmel i Karolinelund.

Lancerer sæsonkort til Fredagsfest
Skråen er klar med flere nyheder til folket.
For de nemlig lanceret et personligt sæsonkort til Fredagsfest.
For 580 kroner giver kortet adgang til samtlige ni fredagskoncerter hen over sommeren. Antallet af sæsonkort er begrænset, så du skal skynde dig, hvis du skal sikre dig et.
Billetter til de enkelte fredagsfester kan købes i forsalg for 110 kroner via skraaen.dk, i Salling Aalborg og hos Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15.00-17.00).
Billetter kan også købes til 100 kr. i indgangen på Østerbro fra kl. 18.00 på selve koncertdagen.
Husker du? Ni timers nostalgifest i Karolinelund den 22. august
Som den helt store nostalgiske kulmination på sommeren, så inviterer Skråens Venner den 22. august til en kæmpe nostalgifest i Karolinelund, hvor publikum kan se frem til ni timer fyldt med de største hits fra 90’erne og 00’erne.
På scenen står en lang række af tidens populære hitmagere; Dr. Bombay, Italobrothers, Daze, Toy-Box, Me & My, DJ Spiller, Cut’n’Move, Cartoons, Barthezz, Paffendorf og Barcode Brothers
Karolinelund bliver pyntet op til lejligheden, og publikum opfordres til at gå all in på udklædningen.

Der er med andre ord lagt op til en festlig tidsrejse tilbage til en æra fyldt med ørehængere, farverige outfits og musikalske minder, som de fleste stadig kan synge med på!
Der er fart på billetsalget, og Skråen oplyser, at over halvdelen af pladserne allerede er væk.
Du kan læse meget mere om Aalborgs nye nostalgifest og finde billetter her.
En sommer fyldt med oplevelser
Uanset om man foretrækker de store koncerter i Skovdalen, de hyggelige fredagsaftener i Karolinelund eller et brag af en nostalgifest, er der masser at glæde sig til de kommende måneder.
Så find sommerhumøret frem, saml vennerne og gør jer klar til endnu en sæson med musik, fællesskab og uforglemmelige sommeraftener i hjertet af Aalborg.