Farvel til øjebæ: Nu starter nedrivningen af Aalborgs berygtede skoleruin
Den gamle Allé Skole på hjørnet af Eternitten og Sohngårdsholmvej har ligget øde hen i over 12 år.
Siden 2018 har der været tegninger og nye planer for området, men hver eneste gang er der blevet stemt imod planerne By- og Landskabsudvalget.
Men nu ser der endelig ud til at ske noget – måske allerede i denne måned.
“Jeg vil sige, at der nu er et robust flertal for den reviderede plan. Så min forventning er, at den bliver stemt igennem byrådet i denne måned,” siger borgmester Lasse Frimand Jensen til mediet.
Fra 29 til 18 meter
Den store strid har primært handlet om, at der i starten var lagt op til et byggeri på 300 boliger i otte etager med en byggehøjde på 29 meter.
Men nu har man revideret planerne.
Det projekt, der nu ser ud til at gå igennem, vil kun være i fire etager de fleste steder – mens der enkelte steder vil være seks etager.
Det betyder, at man maksimalt vil ramme en byggehøjde på 18 meter.
Det er Lykkebo, der er bygherre på den nye bygning, der skal erstatte “ruinen”.
Deres vurdering er, at det vil tage et års tid at fjerne skolen, inden man kan begynde at bygge nyt.