Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Croquis, kolde drinks og fed musik: Nu starter Kunsten Summer Lounge

Foto: Hanna Hrynkevich
Foto: Hanna Hrynkevich

Man kan næsten ikke sige sommer i Aalborg uden automatisk at tænke på Kunsten Summer Lounge i de fantastiske omgivelser ved Kunsten i Aalborg.

Nu er det endelig tid igen.

I dag starter Kunsten Summer Lounge med et storslået program, og vejrguderne lover tørvejr, solskin og helt op mod 20 grader.

Det bliver da ikke meget bedre?

Det kan du opleve i dag

Kunsten Summer Lounge byder hver uge over sommeren på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

Det er bestemt ingen undtagelse i dag.

I dag får Kunsten Summer Lounge besøg af TV-værten Anna Lin, Sofie Buus, Søren Malthe og så er der musikalsk underholdning fra ingen ringere end Efterklang.

Kunsten Summer Lounge 18. juni

10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ Wasbai.fm spiller og havespillene står klar til en dyst
17.00 Talk: Kropsro med Anna Lin, Sofie Buus og Søren Malthe
18.00 Workshop: Croquis ved amfiscenen i parken (50 minutter, alle kan være med, der er pladser, så længe der er tegnematerialer)
18.15 Guidet tur: Museet og arkitekturen (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)
19.00 Musik: Efterklang
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker.
21.00 Museet lukker

TALK: Kropsro

Hvordan lærer man at acceptere sig selv – fysisk og mentalt?

Sofie Buus og Søren Malthe deler erfaringer med en krop og et hoved, der ikke altid passer ind i samfundets kasser. Og hvordan de alligevel formår at finde kropsro (indimellem). Samtalen modereres af Anna Lin.

Anna Lin har med stærk stemme og smittende nærvær erobret dansk tv og radio. Hun deler gavmildt ud af sig selv og sit indre og insisterer på at finde – og tage – sin plads i verden. På TV har hun stået i front for blandt andet ‘Kender Du Typen?’, den prisbelønnede P3-satsning ‘Døm Vores Forhold’, ‘Under Dynen med Anna Lin’ og ‘Ultra Nyt’.
 
Talken med Anna Lin præsenteres i samarbejde med GirlTalk.

Sofie Buus er 28 år og bor i Aalborg med sin kæreste og sin hund. Blandt andet på Instagram er hun kendt for at dele ærligt om mental sundhed, selvudvikling og livet med en sen ADHD-diagnose. For nylig har hun åbnet op om sin og kærestens kamp med ufrivillig barnløshed – for at bryde tabuer og skabe fællesskab.

Søren Malthe er 32 år, formidler ved Aalborg Bibliotekerne og vært ved Muskelsvindfondens Pærfekt Croquis. Med en baggrund i kommunikation og egne erfaringer med muskelsvind, arbejder han for at skabe plads til skæve kroppe og nye kropsidealer – og viser, hvordan kunst og litteratur kan skabe nye, mangfoldige perspektiver på kroppen.

MUSIK: Efterklang

Vi har alle vidner til rejsen gennem livet – familie, venner, partnere og kolleger. Mange af dem ønsker ikke forandring. De ønsker, at vi forbliver i vores velkendte roller i fællesskaberne, vi har sammen. Sådan er det ikke i Efterklang. Den danske trio har vist sig at være en åben familie med plads til nye ideer, radikale skift og varierende samarbejdspartnere. Et band i konstant forandring.

De tre faste bandmedlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg har de sidste 20 år skabt en imponerende kunstnerisk rejse og karriere for Efterklang sammen med et kollektiv af musikere, der samarbejder med bandet på tværs af albums og koncerter. Senest på udgivelsen ’Things We Have In Common’, der fortjent er endt på bl.a. musikmediet Mojos liste over de bedste albums fra 2024.

Med koncerter rundt i hele verden og et bagkatalog af lækker, drømmende musik, er vi stolte over at kunne præsentere Efterklang på scenen i Skulpturparken til Kunsten Summer Lounge 2025.

I løbet af hele sommeren så er der ekstra god grund til at bruge sine onsdage i et af Aalborgs mest attraktive udendørsområder.

Vi kan bl.a. glæde os til fint besøg fra Svend Brinkmann, Peter Falktoft og MANGE flere.

Læs mere her:

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.