Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu starter 14 dages fest i Aalborg: Så meget sker der i byen

Af Michael Qureshi
Foto: Distortion CPH - Jacob Schørring
Foto: Distortion CPH - Jacob Schørring

I dag onsdag klokken 17.00 skydes 14 dages fest i gang i Aalborg.

Det sker under paraplyen Aalborg Festivals, der tidligere har været spredt ud over længere tid. Men nu er programmet blevet lagt således, at man afvikler det over to uger. Det er for at skabe noget mere liv i Aalborg, og det tør siges, at der bliver gang i den.

Den helt store nyhed ved Aalborg Festivals bliver gadefesten Metropol, der er Aalborgs svar på populære Distortion i København. Men der sker også rigtig mange andre spændende ting i byen.

Derfor forsøger vi her at give et overblik over, hvad man bør være opmærksom på de kommende uger. Det er blot et udvalg plukket ud af redaktionen på, hvad Festivals byder på.

17. august

Åbning af Aalborg Festivals

Fra klokken 17 på Kvindens Plads

I et par timer vil kajen syde og boble af liv med Orkester Norden samt atleter fra Aalborg Street Workout.

17-21 august

Den Blå Festival 2016

Toldbod Plads 1

Fed blues og jazzmusik der giver masser af liv i gadebilledet.

18-27 august

La Soiree

Spejltelt på Teglgårds Plads ved Nordkraft

Kåret til verdens bedste show. Skråen præsenterer et internationalt show, der overgår din vildeste fantasi.

Spejltelt i Aalborg
Foto: PR – www.la-soiree.com

19. august

Johnny Madsen i Karolinelund

Karolinelund

Johnny Madsen kan stadig spille en fed fredagsfest i gang.

20. august

Orkester Norden

Musikkens Hus

Oplev lyden af nordisk kultur, når det fantastiske Orkester Norden spiller i smukke Musikkens Hus

22. august

Comedy i Spejlteltet med Lasse Rimmer

Spejltelt på Teglgårds Plads ved Nordkraft

Lasse Rimmer er en af Danmarks skarpeste komikere, og han leverer en impro-aften hvor alt kan ske.

23-24 august

Aalborg Street Piano

C.W. Obels Plads

Begge dage fyldes C. W. Obels Plads med skøn akustisk klavermusik.

23-24 august

Soft Clay: Bliv din egen lerskulptur

Gabels Torv

Alle kan deltage i Anna Johannsdottirs spændende kunstprojekt ‘Soft Clay, hvor både skuespillere og frivillige udsmykkes i ler.

Aalborg

25-27 august

Metropol Festival

Havnefronten, Karolinelund, Aalborg Øst & Aalborg midtby

Endelig får Aalborg en pendant til Distortion, og vi gør det på vores måde. Havnefest, havefest og sidst en vild gadefest hvor centrale gader i byen spærres af.

25-28 august

Game Scope Festival

Danmarks største spilfestival er i Aalborg. Er du blot det mindste interesseret i at spille computerspil, så må du ikke gå glip af denne vilde festival.

27. august

Zulu – the Color Run Aalborg

NKI Racing Arena

The Color Run kommer til Aalborg: 27. august slipper vi festen løs på NKI Racing Arena. Glæd dig til en helt fantastisk dag med masser af musik og farver!

28. august

Comedy i Spejlteltet – Nørderne overtager verdensherredømmet

Skråen

Niels Forsberg, Morden May og Mads Brynnum klar med deres største comedy-hyldest til nørdkultur nogensinde. Med sig bringer de legendariske Jacob Stegelmann der gennem Troldspejlet har formidlet nørdernes yndlingsunderholding (computerspil, fantasy og animation) gennem tre generationer.

Se hele programmet – download app’en og hold dig yderligere opdateret på Aalborg Festivals. Klik her

Køb armbånd til Metropol her

 

Del artikel