Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu sker det: 100 % plantebaseret restaurant åbner i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rocco Peditto
Foto: Rocco Peditto

I starten af december kunne vi afsløre, at ejerne bag Wildebeest og Kolbrún Gunnarsdóttir, der er stifter af den populære foodtruck VeganDóttir, åbner en 100 % plantebaseret restaurant i Reberbansgade 16.

I morgen, torsdag den 5. januar, er det så endelig tid til, at Norður (udtales Nordur) åbner for både frokost, aften og alt derimellem.

Nu sker det: 100 % plantebaseret restaurant åbner i Aalborg
Foto: Rocco Peditto

Burgere, pasta og lækre salater lavet fra bunden

Men hvad er det egentlig, man kan glæde sig til at sætte tænderne i på den nye restaurant?

“Vi bliver en 100 % plantebaseret restaurant, hvor der er fokus på at gøre alt så bæredygtigt som overhovedet muligt,” forklarer de.

Kolbrún har nørdet det plantebaserede køkken siden 2014, så hun får det daglige ansvar for maden, mens Heimir og resten af WIldebeest-familien skal bidrage med deres store erfaring i at drive en restaurant.

Nu sker det: 100 % plantebaseret restaurant åbner i Aalborg
Foto: Rocco Peditto

Burgerne får en stor plads i restauranten, hvor de bedste smage og teknikker fra både Wildebeest og VeganDóttir, skal skabe nogle helt fantastiske burgere, som du enten kan få med ærtebaserede nuggets eller en hjemmelavet plantebøf med fuld smæk på smagen.

Burgeren kan skræddersyes lige efter dine ønsker, og du kan vælge mellem både glutenfrit, brioche (plantebaseret)-brød eller en surdejs/spinat/spelt-bolle.

På menuen kommer man også til at finde diverse pastaretter, suppe, nachos, spændende salater, smoothies og udsøgte kager.

Nu sker det: 100 % plantebaseret restaurant åbner i Aalborg
Foto: Rocco Peditto

“Fælles for maden er, at menuen løber skifter efter sæsonen, så vi kan bruge de mange fantastiske nordjyske råvarer, når de er allerbedst,” siger Kolbrún.

Du kan følge Nordur på InstagramFacebook eller booke bord her.

Nordur åbner i Reberbansgade 16 den 5. januar 2023.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.