Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu skal det afgøres: Hvem er Aalborgs bedste til karaoke?

Af Emil Kjær Jørgensen

Café Frederiksberg har en stor (og stolt) tradition om at holde Aalborg-mesterskaberne i karaoke, og de indledende runder er allerede i fuld gang.

Første runde var en stor succes, hvor seks håbefulde sangfugle gik videre til den store finale den 14. oktober.

Det er stadig muligt at tilmelde sig til “Indledende Runde 2”, som finder sted fredag d. 2. september.

Her får du mulighed for udleve din indre Britney Spears, Adele Justin Bieber eller Rasmus Seebach foran et begejstret publikum – og med mulighed for at vinde fede præmier.

“Interessen for Aalborgmesterskaberne i karaoke bliver bare større og større, og vi glæder os helt vildt til igen at byde en masse håbefulde sangere velkommen på scenen.

Derfor skal man heller ikke tøve med at få sig meldt til, hvis man har en drøm om at få en oplevelse for livet – og ikke mindst muligheden for at vinde masser af fede præmier,” fortæller konferencier og showmaster, Johnny Hurup, til MigogAalborg.

Sådan tilmelder du dig

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding skal ske på tilmeld@gribmikrofonen.dk.

Sangen du vælger at synge, skal være tilgængelig på YouTube.

Vinderen af ”Aalborg Mesterskab i Karaoke 2022” bliver fundet ved publikums afstemning og et dommerpanel til den store finale 14. oktober.

Fede præmier på spil

Konferencier og showmaster Johnny Hurup styrer som altid løjerne fra scenen, og der er masser af fede præmier til alle deltagere.

Skulle du gå hele vejen, kan du se frem til en førstepræmie i form af et gourmet weekendophold for to personer til Hotel Amerika i Hobro og en studieindspilning hos Aalborg Lydstudio – og en stor pokal sponsoreret af Torvets smykker og ure – Vejgaard Torv.

Derudover bliver der også trukket lod om præmier til publikum, hvor du kan vinde alt fra gavekort, middage, shots, t-shirts, specialøl, helflasker, koncertbilletter, champagne, cocktails og meget mere.

Hvad: Aalborg-mesterskaberne i karaoke
Hvor: Café Frederiksberg

Hvornår: Indledende runde 2 den 2. september (Finale 14. oktober)
Pris: Det er gratis at deltage.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også