Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Rettidig omhu”: Nu skal beskyttelsesrum i Aalborg tjekkes

Arkivfoto
Arkivfoto

Flere udvalgte kommuner i Danmark skal nu i gang med at undersøge, hvordan det egentlig står til med landets gamle beskyttelsesrum – heriblandt Aalborg.

Ministeriet for Samfundssikkerhed oplyser, at eftersynet skal give et klart billede af både tilstand og tilgængelighed af rummene, som i mange år har stået uåbnede.

“De her beskyttelsesrum har ikke været åbnet i årtier. Det har været et område, vi har været ubekymrede omkring i mange år, og derfor er det vigtigt, at vi får et grundigt og ensartet billede af vores beskyttelsesrum,” fortæller Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, til TV 2.

Ministeren understreger, at der ikke er nogen konkret militær trussel mod Danmark – men at tiden alligevel kalder på mere opmærksomhed på området.

“Derfor er det her rettidig omhu, at i en situation, hvor trusselbilledet er ganske alvorligt, så skal vi have et opdateret overblik i tilfældet af, at trusselbilledet ændrer sig,” siger han.

Allerede tirsdag går arbejdet i gang med, hvad ministeren kalder “første fase” – et pilotprojekt, der skal danne grundlag for et eventuelt landsdækkende eftersyn.

I alt deltager seks kommuner og beredskaber i projektet: Hovedstadens, Østjyllands og Fyns Beredskab samt Bornholms Regionskommune, Gentofte Kommune – og Aalborg Kommune.

Formålet er at finde ud af, hvordan man bedst kan kortlægge og vurdere landets mange gamle beskyttelsesrum, så Danmark står bedst muligt rustet, hvis sikkerhedssituationen en dag skulle ændre sig.

Tjeklisten:

Her er et overblik over, hvad beskyttelsesrummene blandt andet skal tjekkes for:

  • Er beskyttelsesrummet til at finde, og er der adgang til det?
  • Har beskyttelsesrummet en nuværende anvendelse, og i så fald hvilken?
  • Eksisterer der materiale fra tidligere inspektioner, og er rummet registreret i BBR?
  • Hvor mange kan beskyttelsesrummet indeholde?
  • Er hovedkonstruktionen intakt, eller er der revner i gulv, vægge eller loft?
  • Er der trængt vand ind i konstruktionerne? Eller er der synligt vand på gulvet?
  • Er der spor efter skadedyr?
  • Er der trapper, nødudgange eller andre adgangsveje?
  • Hvordan ventileres rummet?
  • Hvordan ser det ud med VVS-installationer i rummet?

Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerheds tjekliste til eftersyn af beskyttelsesrum/Ritzau

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.