Store nordjyske talenter dyster: Nu skal årets Band Battle-vindere findes

Semifinalerne ved dette års Band Battle er nu veloverstået, og nu venter kun den helt store finale, hvor otte oplagte nordjyske artister er klar til at dyste om fede præmier og den store ære, der følger med.
Finalen finder sted nu på lørdag, d. 14. maj, og i år er der fire finalister i Singer Songwriter-kategorien og fire finaler i Band-kategorien.
Udover titlerne som værende Årets Nordjyske Songwriter og Årets Nordjyske Live Band, dyster finalisterne om en præmiepulje med en værdi på over 80.000 kr.
Præmiepuljen indeholder kolde kontanter, koncert- optrædener og live videoproduktioner.
Aftenen kommer både til at byde på progressiv rock, pop og sømands-punk.
Af tidligere vindere finder man bl.a. Rikke Thomsen, Ginne Marker, Angående Mig, Al Jacobi og Vingard som blandt andet efterfølgende har spillet support for Dizzy Mizz Lizzy, Magtens Korridorer, Poul Krebs, Benal og mange andre.
”Vi glæder os utroligt meget til dette års store fejring af det Nordjyske musikliv,” fortæller Mark Kühn fra Skråen.

Årets finalister er:
Songwriter kategorien
Andreas Brandt
Ida Tan
Far
Martin Buster
Band Kategorien
Mesmeriah
Daddy Who
Litashepa
TORSDAG
En finaleaften med flere højdepunkter
Mens dommerjuryen voterer, spiller ”Årets Nordjyske Live Band 2021” Vingard koncert for aftenens gæster.
De Band Battle-deltagere, der når hele vejen til finalen, har en ekstra stor chance for at blive ”opdaget”. Igen i år består Band Battle finalens dommerpanel af professionelle branchefolk fra festivaler, spillesteder, pressen, bookingbureauer mm.
Årets konferenciers er Marcus ”Muldvarpen” Delfer og Camilla Gammelgaard Johansen.
Dørerne åbner kl. 19:00, showet starter kl. 20:00