Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alt udsolgt: Men nu sætter Nibe Festival nye partoutbilletter til salg

Af Emil Kjær Jørgensen

Var du en af dem, der ikke fik fingrene i de eftertragtede partoutbilletter, inden det var for sent?

Så har du – helt eksklusivt – en ny chance.

I starten af september blev partoutbilletter til Nibe 2024 udsolgt på rekordtid. På kun én uge var alle billetter solgt.

Men nu er der en chance for at få fat i en af de eftertragtede partoutbilletter.

Festivalen har fundet 150 partoutbilletter, som var i overskud blandt de fantastiske samarbejdspartnere, og de sættes til salg fra i morgen onsdag d. 29. november kl. 10.00 på www.nibefestival.dk. 

“Vi kan tydeligt mærke, at der er en stor efterspørgsel og et kæmpestort undertryk, og vi ville selvfølgelig ønske, at vi kunne gøre endnu flere glade med en partoutbillet, men vi har på intet tidspunkt overvejet at sætte flere billetter i salg end til rekordfestivalen i 2023”, fortæller festivaltalsmand Peter Møller Madsen. 

Dagsbilletsalget starter d. 5. december kl. 10.

Indtil videre er store navne som James Blunt, Ukendt Kunstner og Suspekt offentliggjort på festivalen.

Del artikel

Andre læser også