Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter tvivl om tilbagerulning: Nu melder minister endeligt ud om Egholmmotorvejen

3.-Limfjordsforbindelse-udgravning-bag-IKEA-1024x576
Udgravningerne til den 3. Limfjordsforbindelse er da også godt i gang mange steder.

Siden det nye regeringsgrundlag blev offentliggjort, har én formulering skabt forvirring om Egholmforbindelsen vest om Aalborg.

Det skrev TV2 Nord om i sidste uge. 

Det var sætningen, at man ville “’igangsætte et serviceeftersyn af Infrastrukturplan 2025″, som skabte debatten. 

I dén formulering, kunne man nemlig i følge TV2 Nords politiske analytiker tolke, at den tredje Limfjordsforbindelse, skulle op til revurdering.

Men nu er der så foreløbigt sat punktum ved al forvirringen. 

Den nye transportminister, Signe Munk (SF), har nemlig sendt et skriftligt svar til TV2 Nord om sagen. 

Og hun kommer ikke til at ændre kurs i forhold til den planlagte Egholm-forbindelse, skriver hun.

Den noget bløde formullering i regeringsgrundlaget fik også flere andre politikere til at efterlyse en afklaring af projektets fremtid – ikke mindst fordi SF tidligere har været imod forbindelsen.

Men ifølge ministeren ændrer regeringsskiftet altså ikke på planerne.

“SF bakkede ikke op om den tredje Limfjordsforbindelse, men et stort flertal i Folketinget står jo bag projektet. Anlægsloven blev vedtaget i 2024, og forberedelserne er i fuld gang,” skriver Signe Munk i en skriftlig kommentar til TV2 Nord.

Hun understreger samtidig, at hun som transportminister vil overholde den vedtagne lovgivning.

Hos Venstre glæder folketingsmedlem Preben Bang Henriksen sig over ministerens melding. 

Han siger til TV2 Nord, at han er tilfreds med den klare besked om, at Egholm-forbindelsen fortsætter som planlagt, og at det er det mest fornuftige, han har hørt fra en SF’er i lang tid.

Etableringen af de 20 kilometer motorvej henover Egholm forventes at blive afsluttet i 2034. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.