Nu kommer regnen: Op til en måneds regn kan falde i Aalborg

Det har været tørt forårsvejr i en længere periode.
Men nu vender det – til glæde for den nordjyske natur og nok til ærgrelse for dem, der lige er gået på påskeferie.
Ifølge DMI starter dagen i dag ud med sol til de fleste. Men i løbet af dagen trækker skyer ind over landet, og de får selskab af både regn og byer.
Meteorolog ved DMI skriver, at det bliver værst i den nordlige del af Jylland.
Temperaturen ligger mellem 10 og 15 grader, mens man lokalt ved kysterne kan opleve hård vind.
Og hvordan ser vejret så ud for resten af påsken?
Varmt, men vådt
Det kontaktede vi den vagthavende meteorolog ved DMI for at finde ud af.
“Vi har haft en lang periode med tørt vejr. Nu ser det ud som om, det ændrer sig de kommende dage. Det bliver en uge, hvor vi får en blanding af sol og pæne temperaturer og perioder med regn,” fortæller han.
I Aalborg falder de højeste temperaturer onsdag og torsdag, hvor der kan blive omkring 18 grader.
Men selvom det bliver lunt, bliver det vådt…
“Nogle af prognoserne viser, at der kan komme op mod 40-45 milimeter regn i løbet af påsken. Typisk falder der omkring 38 milimeter i april, så det kan godt være, når påsken er ovre, at vi har fået det, der svarer til en hel måned.”
Læs også: Efter trist forløb: Populær restaurant genåbner med nye ejere Han fortæller dog også, at prognoserne endnu er usikre, men at vi i hvert fald kan forvente, at der kommer en god sjat regn i påsken.
“Det er hele landet, der får regn. Der er nogen steder, der falder mere end andre steder, hvor man kan få op til de her 40 milimeter.” slutter han.