Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fejrer 10 års jubilæum: Nu kommer spektakulært cirkus til byen

Pressebillede-10-1024x683
Foto: Pressefotos

Inden længe begynder Fjordmarken igen så småt at blive fyldt op med cirkustelte, gøglere og klovnerier.

Cirkus Trapez er nemlig godt igang med deres årlige sommertour rundt om i landet, og inden længe går turen altså til Aalborg.

Det sker i weekenden, hvor Cirkus Trapez slår teltdørene op med årets store jubilæumsforestilling.

Der bliver noget for både store og små, og der er lagt op til en weekend fyldt med underholdning, akrobatik og ægte cirkusstemning.

Fejrer 10 års jubilæum: Nu kommer spektakulært cirkus til byen
Foto: Pressefotos

Cirkus Trapez fejrer 10 års jubilæum

Der er lidt ekstra at fejre på året cirkustour.

2026 er nemlig et særligt år for Cirkus Trapez, som kan fejre hele 10 års jubilæum med cirkusgøgl.

Cirkusset beskriver sig selv som Danmarks familievenlige cirkus, hvor målet er, at det skal være en oplevelse for hele familien at gå i cirkus.

I årets jubilæumsforestilling, som har fået titlen ”Aldrig Nok”, bliver de klassiske cirkustraditioner blandet med nye og tempofyldte numre.

Teltet vil blive fyldt med glæde, latter, gys og eventyr – og ikke mindst duften af frisklavede popcorn.

Fejrer 10 års jubilæum: Nu kommer spektakulært cirkus til byen
Foto: Pressefotos

En weekend med masser af underholdning

Når Cirkus Trapez gæster Aalborg, bliver der altså mulighed for at opleve lidt af hvert.

På programmet er blandt andet en dygtig diabolo-kunstner, luftakrobatik, hulahop, et spektakulært ildshow og selvfølgelig en masse søde dyr.

Derudover kan publikum se frem til et tempofyldt rulleskøjtenummer, sjove klovnerier og et imponerende rola rola-nummer med Marius Stoica.

Marius Stoica har i år ekstra meget at glæde sig over. Han er nemlig netop blevet nomineret i kategorien Årets Bedste Nummer til Den Danske Cirkuspris, som bliver uddelt den 14. august på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Her kan du opleve Cirkus Trapez

Cirkus Trapez kan opleves på Fjordmarken i Aalborg Vestby hele weekenden.

Der er følgende forestillinger:

Fredag den 14. august klokken 17

Lørdag den 15. august klokken 15

Søndag den 16. august klokken 11 og klokken 15.

Billetter til forestillingerne kan købes lige her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.