Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Enestående mulighed: Nu kan snart gå en tur gennem Limfjordstunnelen

Af Emil Kjær Jørgensen
Limfjordstunnelens 50 års jubilæum, Aalborg Halvmarathon. Region Nordjylland, Aalborg Kommune og DGI. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 12.05.19
Limfjordstunnelens 50 års jubilæum, Aalborg Halvmarathon. Region Nordjylland, Aalborg Kommune og DGI. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 12.05.19

21. maj bliver en helt særlig dato her i Aalborg.

Sammen med to nye partnere, Coolrunner og Sparekassen Danmark, præsenterer DGI Nordjylland nemlig WALKin Nordjylland version 2.0.

Her har du en helt enestående mulighed for at tage en tur på gå-ben gennem Limfjordstunnelen, sammen med hele familien til WALKin Nordjylland.

Syv forskellige ruter at vælge imellem

Sidste år blev eventen WALKin Nordjylland gennemført for første gang, med muligheden for at gå en tur gennem Limfjordstunnelen – og nu er det igen tid til en motions-oplevelse, der sætter sig på nethinden.

Alle kan være med på en af de syv forskellige ruter, med distancer mellem 8 til 42 km. Der er den børnevenlige 8 km i hjertet af Aalborg, hvor Sparekassen Danmark sørger for at der lidt ekstra sjov til børnene undervejs.

Der er mellemdistancerne på 13 og 17 km fra Vodskov og i Aalborg, og så er der den lange på 27 km fra Nørhalne og Hjallerup – kun overgået af maraton-distancen fra Dorf.

Enestående mulighed: Nu kan snart gå en tur gennem Limfjordstunnelen
Limfjordstunnelens 50 års jubilæum, Aalborg Halvmarathon. Region Nordjylland, Aalborg Kommune og DGI. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 12.05.19

Fælles for alle ruterne er, at der er lagt vægt på en indbydende gå-tur i det bedste natur Nordjylland kan præstere langs ruterne – og alle kommer en tur igennem Limfjordstunnelen som afslutning, inden målområdet på havnefronten ved Slotspladsen.

I mål møder deltagerne et spændende mål-område, der summer af liv. Det er nemlig et område, der deles med alle deltagerne til Aalborg Halvmarathon og det giver flere tusinde motionsglade nordjyder på havnen. Går man en tur hen ad havnen kan man også få en forsmag på Aalborg Karneval, når trupperne guider løberne fra Aalborg Halvmarathon frem mod målstregen.

”Det fantastiske ved WALKin Nordjylland er, at alle kan være med”, fortæller Peter Otto Yde Thomsen, som er formand for DGI Nordjylland og fortsætter:

”Eventet er designet sådan at man kan få en fælles oplevelse med hele familien gennem Limfjordstunnelen – og vi så sidste år, at det var en oplevelse for deltagerne på tværs af generationer. Det er arrangementer som dem her, der virkelig kan noget i forhold til skabe fællesskab. Netop fordi alle kan være med, uanset fysisk formåen”.

Fokus på bæredygtighed

Partnerskaberne med Sparekassen Danmark og Coolrunner, har blandt andet gjort det muligt at sætte et endnu større fokus på bæredygtigheden til WALKin Nordjylland og Aalborg Halvmarathon. Det kommer deltagerne til at mærke på flere områder.

T-shirt er i 2022 blevet et tilvalg, så der ikke havner en masse tøj bagest i skabet. Medaljerne er produceret i Danmark og er lavet af træ, i stedet for at blive transporteret fra Østen. Der produceres ikke fysisk materiale til markedsføring, men udelukkende online tiltag – og den største forskel fra tidligere er, at affaldet fra de to events analyseres i samarbejde med Center for Grøn Omstilling.

”Vi håber på at deltagerne på WALKin Nordjylland undervejs vil hjælpe os med at samle skrald i de poser som udleveres på startstederne”, siger Peter Otto Yde Thomsen, som er formand for DGI Nordjylland og fortsætter:

”Affaldet kan afleveres på depoterne undervejs eller i målområdet, når deltagerne kommer til Aalborg. Vi vejer affaldet og det bliver analyseret med henblik på at lave en rapport over det skrald vores events genererer. Herefter er det muligt at se på, hvordan man bedst udnytter og genanvender dele af affaldet fra store motionsevents”.

Deltagerne vil desuden opleve, at der som forsøg benyttes genanvendelige kopper til vand på depoterne og de, der har købt deres deltagerbillet før 1. maj, får leveret deres startnummer i postkassen af Homerunner – så turen til Aalborg i dagene op til eventen, kan pilles ud af kalenderen.

Du finder info om tilmelding lige her.

Del artikel