Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvem tør?: Nu kan du snart springe ud fra Limfjordsbroen

Af Emil Kjær Jørgensen

Hvis du nogensinde har drømt om at hoppe de cirka 14 meter ned fra Limfjordbroen, så har du snart en helt unik mulighed for at gøre den drøm til virkelighed.

I forbindelse med IDRÆTSMØDET 2022 kan du – igen i år – nemlig springe få det vildeste adrenalinsus ved at hoppe direkte i Limfjorden fra den ikoniske bro.

Det går løs søndag den 26. juni, og i skrivende stund er der ledige tider i tidsrummet 15.15 – 17.00.

“Denne ene dag er al sikkerhed på plads og alle tilladelser er indhentet. Spring nu – det er ikke sikkert at du får muligheden igen,” skriver arrangørerne om eventet.

I år har arrangørerne endda lavet en endnu skarpere pris på hoppet, så du kun skal betale 299 kr. for at få en oplevelse for livet.

Praktisk info om sikkerhed og regler for springet

Du kan leje våddragt (+ kr. 100,-) og/eller neoprensko (+ kr. 50,-) i forbindelse med din tilmelding.

Ved deltagelse er det vigtigt, at du medbringer din egen våddragt (med lange ben og arme) og fodtøj (Neopren sko, kondisko eller lignende – sokker er ikke nok).

Mød op til arrangementet minimum 45 minutter før din bookede tid, da der er forberedelse forud for springet. Har du eksempelvis booket tid kl. 10.00, så vær klar ved Bones (Strandvejen 6, 9000 Aalborg) kl. 9.15.

For at deltage, skal du kunne svømme 200 meter.

Deltagelse sker på eget ansvar.

Eventarrangørerne (ChiliJuice) kan ikke stilles til ansvar for skader på materiel eller personer. Deltagerne skal ved indcheckning på eventdagen, skrive under på at deltagelse sker på eget ansvar. Se dokumentet her.

Alle deltagere skal være fyldt 14 år. Er du under 18 år, skal du have en forældre eller værge med, til at skrive under på deltagerbetingelserne.

Er det praktiske (Underskrift på “Deltagerbetingelser”, svømmefærdigheder, påklædning, ædru etc.) ikke på plads, får man ikke lov at springe – pengene refunderes ikke for misset spring, i tilfælde af at man som deltager ikke har styr på ovenstående.

Sikkerheden prioriteres højt, hvorfor disse krav er gældende.

Du kan finde info om tilmelding her.

Aalborgs bedste burger:

Del artikel

Andre læser også