Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær restaurant flytter: Nu kan du overtage lokalerne i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Den 26. oktober kunne vi afsløre en markant gastronomisk nyhed.

Her blev det nemlig officielt, at populære Restaurant Rusk er de nye forpagtere af Svalegaarden Hasseris.

Det sker pr. 1. januar 2022, og det betyder samtidig, at Rusk-holdet rykker ud af lokalerne i Brandstrupsgade nr. 11.

Dermed er de hyggelige lokaler i centrum af Aalborg ledige. Det skriver Nordicals Aalborg.

Du skal slippe med 375.000 kr i afståelse og betale en årlig leje på 296.640 kr.

Rusk Aalborg
Arkivfoto, Restaurant Rusk

Det får du med i prisen

Nordicals Aalborg beskriver lokalerne således:

“I den hyggelige og stemningsfulde Brandstrupsgade – sidegaden, der forbinder Boulevardens handelsstrøg med de hyggelige små specialbutikker mv. på Mølleplads findes en af byens populære restauranter.

Nu er muligheden til stede for at overtage en fantastisk restaurant på den helt rigtige beliggenhed i Aalborg City.

Lokalerne er stemningsfuldte og der er en hyggelig og intim atmosfære.

Lokalerne overtages af indtrædende lejer stort set klar til øjeblikkelig brug og med en begrænset slutaptering for den indtrædende lejer – der henvises til inventarliste i nærværende materiale.

Indtrædende lejer overtager blandt andet lejemålet med et apteret restaurationskøkken samt et apteret restaurationslokale.

Lejemålet på 139 m² indeholder udover restaurationslokalet tillige flotte kundetoiletfaciliteter, garderobe, køkken og baglokale mv.

Der er adgang til kølehus, som er etableret af udlejer, men lejeren har den fulde vedligeholdelsepligt / service på kølerummet.

Der er rige muligheder for parkering i området og lige udenfor lejemålet.

Lejemålet udbydes excl. rettigheden til at videreføre navnet “Restaurant RUSK”.

Afståelsessum andrager kr. 375.000,- for inventar og driftsmidler.

Der er plads til 38 spisende gæster.”

Du kan finde mere info om lokalerne her.

Del artikel

Andre læser også