Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har taget landet med storm: Nu kan du købe hemmelige uafhentede pakker i Aalborg

Foto: King Colis
Foto: King Colis

Fra tirsdag den 18. marts og indtil søndag den 23. marts kan du prøve lykken blandt 10 tons pakker med ukendt indhold.

Det franske firma King Colis gentager succesen og åbner denne gang en pop up-butik i Aalborg Storcenter, hvor de sælger pakker, der er forsvundet i posten og aldrig er nået frem til den rette modtager.

Du har garanteret allerede hørt om konceptet, hvor man køber en forsvunden pakke uden at vide, hvad der gemmer sig i den. Nu kommer konceptet til Aalborg, når King Colis i seks dage åbner en pop up-butik i Aalborg Storcenter.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Glemte pakker får nye ejere

Her kan du gå på opdagelse blandt 10 tons pakker, der kan indeholde alt fra gadgets og gamin-udstyr til tøj, sko, samlerobjekter og skønhedsartikler.

Du får 10 minutter til at vælge en pakke i butikken, og pakken må ikke åbnes inden køb.

Prisen på pakken afhænger af vægten:

  • Standard pakke: 16 kr. pr. 100 gram
  • Premium pakke: 23 kr. pr. 100 gram
Har taget landet med storm: Nu kan du købe hemmelige uafhentede pakker i Aalborg
Foto: King Colis

Hvert år går tusindvis af pakker fra onlinehandlen tabt af forskellige årsager, ofte på grund af forkert adresse.

Indtil nu fik modtageren en erstatning, og de forvildede pakker blev destrueret af de forskellige transport- og leveringsfirmaer.

King Colis er en fransk startup-virksomhed, der har besluttet sig for at købe de forsvundne pakker og give dem nyt liv ved at sælge dem på deres hjemmeside og i pop up-butikker i storcentre rundt omkring i Europa.

Pop up-butikken kommer til at have åbent fra tirsdag-fredag fra kl. 10.00-19.00 og lørdag-søndag fra kl. 10.00-16.00.

Der er gratis adgang for alle. Børn skal være ledsaget af en voksen.

Sådan når pakkerne frem til de nye ejere

King Colis opkøber pakker af europæiske logistikfirmaer, der af forskellige årsager ikke er nået frem til den rette modtager, f.eks. hvis de ikke er blevet afhentet eller har haft en forkert leveringsadresse.

De logistikfirmaer, som King Colis samarbejder med, er ansvarlige for at fjerne følgesedler, pakkelabels og andet, der kan indeholde personlige oplysninger. Nogle af pakkerne får i den forbindelse ny indpakning, hvis indpakningen ikke kan genanvendes.

Hvis pakkerne indeholder store mængder af det samme produkt (fx 100 stk.), bliver de identiske produkter fordelt i forskellige pakker, før de videresælges. Der bliver aldrig fjernet indhold fra pakkerne, og ingen pakker frasorteres, medmindre indholdet vurderes at være farligt eller upassende at sælge videre.

Pakkerne bliver aldrig åbnet af King Colis’ medarbejdere, før de bliver solgt i deres butikker eller online. Indholdet af pakkerne er derfor lige så stor en overraskelse for King Colis, som det er for dem, der køber dem.

Indholdet af pakkerne kan variere meget – og det samme gælder værdien af indholdet i pakkerne.

Kilde: King Colis

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.