Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tredje år i træk: Nu kan du igen løbe eller gå for PTSD-ramte i Aalborg

Arkivfoto // Foto: Bridgerunner
Arkivfoto // Foto: Bridgerunner

I 2023 lød startskuddet for det første PTSD-løb i Aalborg. Efter stor efterspørgsel vendte det tilbage igen i 2024.

Og i år er løbet naturligvis klar endnu en gang!

Det er et velgørenhedsløb, der har til formål at indsamle penge til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende samt sætte fokus på den usynlige lidelse som PTSD er, og som kan ramme alle.

Hele overskuddet går fra arrangementet går derfor til at hjælpe dem, der har brug for det.

“Dette løb er ikke blot en fysisk udfordring, det er en støtteerklæring til dem, der kæmper med den usynlige byrde af PTSD,” skriver Bridgerunner, som arrangerer løbet.

Det hele kommer som sædvanligt til at foregår på Aalborg Kaserne, hvor der er distancer for enhver smag – og du kan tilbagelægge ruterne i løb, gående eller på mountainbike.

Tredje år i træk: Nu kan du igen løbe eller gå for PTSD-ramte i Aalborg
Arkivfoto // Foto: Bridgerunner

Fra 5,3 kilometer til halvmarathon

De mindste kan sammen med deres forældre løbe eller gå en kort rute inde på kasernen, som vil være helt lukket.

De større børn og voksne kan gå eller løbe distancer fra 5,3 og op til halvmarathon. Sidste år introducerede de, at det også ville være muligt at deltage på mountainbike – det kan man igen i år.

Igen i år vil det også være muligt at købe tilskuerbillet til en meget beskeden pris, som vil indgå i det beløb, de i sidste ende sender videre til Landsforeningen.

Og der er god grund til også at møde op som tilskuer, da der bliver gjort en hel del ud af eventområdet.

“Der vil være livemusik med DJ og en masse spændende tiltag som gøre det til en begivenhed for hele familien. Så tag tæppet og klapstolene med, bliv hængende og nyd en dag i den gode sags tjeneste,” skriver de.

Glæd dig blandt andet til flere spændende foodtrucks, iskolde fadøl fra RockaBilly Brew, livemusik med DJ, fede badges og pins fra Operators Hockey og slushice og popcorn til de mindste.

Prisen for at deltage er 125 kr. uanset, hvilken distance du løber, og alt overskud går til Landsforeningen for PTSD og pårørende (LPTSD.dk).

Er du med som heppekor, skal du købe en tilskuerbillet til 50 kr.

“Alle tilmeldte får ikke kun en unik og specialfremstillet metalmedalje samt depot med frugt, chips, vand, saft, men de bliver også en del af et fællesskab, der er dedikeret til at skabe opmærksomhed og støtte dem, der kæmper med PTSD,” lyder det fra arrangørerne.

Det hele kommer til at foregår lørdag den 30. august på Aalborg Kaserne.

Køb din billet på linket her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.