Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukker aldrig: Nu kan du handle døgnet rundt i byggemarked i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Står du ofte og mangler rawplugs, søm eller det helt rigtige værktøj, når mørket falder på?

Så har vi gode nyheder til dig.

STARK åbner sin anden 24-7 forretning lige her i Aalborg.

Som navnet afslører, får kunderne dermed adgang til byggecenterets fulde sortiment døgnet rundt.

Det skriver STARK i en pressemeddelelse.

Fra mandag den 27. marts udvider STARK Aalborg åbningstiden fra kl. 6-17 på hverdage til åbent døgnet og ugen rundt.

Forretningen lukker simpelthen aldrig og vil da også meget passende få det nye tilnavn 24-7. Døgnåbent skal gøre det lettere for håndværkerne at bygge og overholde deadlines på deres byggeprojekter.

“Det handler om at øge tilgængeligheden og servicen for vores kunder. Noget af det vigtigste for vores professionelle håndværkerkunder er at holde gang i deres byggeprojekter.

Ved at holde åbent 24-7 kan vi sørge for, at håndværkerne aldrig behøver at gå i stå, fordi de f.eks. mangler værktøj eller byggematerialer. Vi står klar til at hjælpe døgnet rundt – bogstaveligt talt,” siger trælastdirektør i STARK Aalborg Jakob Glintborg.

Han glæder sig over at kunne imødekomme kundernes behov for tilgængelighed og fleksibilitet ved at holde forretningen åben døgnet rundt.

Lukker aldrig: Nu kan du handle døgnet rundt i byggemarked i Aalborg

Positive erfaringer fra København

“Vi ved fra vores 24-7 forretning i København, at mange håndværkere er begejstrede for muligheden for at handle døgnet rundt. Det giver noget fleksibilitet, hvis man for eksempel skal overholde tidsfrister, mangler nogle afgørende byggematerialer på skæve tidspunkter eller bare gerne vil i gang før myldretidstrafikken,” siger Jakob Glintborg.

Selvom langt de fleste håndværkere arbejder i dagtimerne, ser Jakob Glintborg masser af muligheder og fordele for kunderne ved at holde forretningen åben 24-7.

“Vores mål er at være håndværkernes foretrukne byggepartner, og det gør vi bl.a. ved at stå til rådighed døgnet rundt. Byggeriet er en dynamisk branche, og vi ved fra STARKs 24-7 forretning i København, at når først muligheden er der, benytter flere og flere kunder sig af den.

De sætter faktisk stor pris på fleksibiliteten både i deres daglige arbejde og ved akut opståede behov som f.eks. vand- og stormskader, forklarer Jakob Glintborg.

Del artikel