Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

Af Emil Kjær Jørgensen

Prinses Juliana i dag nok mest kendt som Aalborgs flydende brasserie -og gourmetrestaurant, men historien går faktisk helt tilbage til 13. juni 1931, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinses Juliana af Holland døbte det daværende skoleskib.

Siden 1969 har skibet fungeret som restaurantskib, og i 2019 er det stadig en af Aalborgs mest anerkendte restauranter.

Udvalget tæller alt lige fra a ala carte til frokost og aften, en spændende aftenmenu med valget mellem 3 eller 4 retter, den populære lørdagsbrunch og ikke mindst gourmetaften, som er en helaftensoplevelse med skibets allerbedste mad og spændende vine tilpasset menuen.

Men selvom Prinses Juliana efterhånden er en erfaren dame, er der altid plads til fornyelse på det hyggelige skib på Aalborg Havnefront.

Nyeste skud på dækket er, at to af skibets mest populære klassikere nu også kan bestilles som Take Away.

Idéen er, at du kan springe sejlturen over og i stedet nyde en afslappet stund med forkælelse af kollegaer, venner eller familie – men uden at undvære dine kongelige livretter.

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

“Vi har haft mange gæster, som har efterspurgt at få retterne med hjem, hvis man ikke lige er i humør eller har tid til at spise på restaurant,” fortæller Annette Skøt, Restaurantchef på Prinses Juliana.

Når frokosten skal være i top

Prinses Juliana har valgt at holde Take Away helt simpel og ligetil.

Man har nemlig valget mellem to af skibets klassikere: Prinsessens Stjerneskud og Rosastegt Oksemørbrad.

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

Her på redaktionen er vi altid klar på at teste nye tiltag på Aalborgs madscene og, uden nogen form for protest, blev den kedelige rugbrød på kontoret en grå dag skiftet ud med de to Take Away-nyheder.

Vi startede selvfølgelig ud med Prinsessens Stjerneskud, som udelukkende er lavet på hjemmelavede komponenter.

Den stegte og dampede fisk var denne dag en ising.

Stjerneskuddet fra Prinses Juliana er kendetegnet ved, at den stegte variant har sluppet for at blive badet i en fjord af friture. Den er i stedet smørstegt og fremstår både frisk og indbydende.

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

Den lækre fisk var komplimenteret af svenske håndpillede rejer, hjemmelavet aioli og ikke mindst laks, der er hjemmerøget på selve skibet.

Oplevelsen var virkelig smuk som et stjerneskud, og det er helt tydeligt, at maden på Prinses Juliana er lavet fra bunden og med stor kærlighed.

Dagens sværeste valg blev til en leg

Dernæst var det tid til skibets klassiker: rosastegt oksemørbrad. Den serveres med håndskårne pommes frites, løgkompot med timian og portvin og ikke mindst hjemmelavet sauce.

Man har valget mellem en pebersauce eller sauce bearnaise … som vi her på redaktionen ærlig talt ser som ét af livets sværeste valg.

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

Gourmetrestaurant lancerer nyhed: Nu kan du få Take Away fra Prinses Juliana

Derfor valgte vi selvfølgelig at gå all-in og bestille dem begge.

Pebersauce og oksemørbrad. Pommes Frites og bearnaise. Bliver det bedre?!

Det er hvert fald ikke sidste gang, at vi opgraderer frokosten eller aftensmaden med en af de to klassikere fra Prinses Juliana.

Den perfekte opgradering til frokost eller aften

Prinses Juliana tilbyder de to retter som take away fra mandag-fredag til afhentning i tidsrummet klokken 12.00-17.15. Man skal dog senest bestille klokken 16.00 samme dag. Take Away skal forudbestilles på 98115566.

Hos Prinses Juliana er man mere end klar til at opgradere firmafrokosten eller gøre aftensmaden til en leg for aalborgenserne:

“Byen er inde i en fantastisk udvikling med mange spændende restauranter, men det betyder selvfølgelig også øget konkurrence.

Vi er dog altid klar til at forny os og prøve nye koncepter af, så vi er spændte på, hvordan aalborgenserne tager imod vores nyhed,” slutter Annette til MigogAalborg.

Prinses Julianas stjerneskud koster 150 kr., mens rosastegt oksemørbrad fås til 210 kr.

Hvad: Take Away på Prinses Juliana
Hvor: Prinses Juliana, Vestre Havnepromenade 2
Hvornår: Mandag-fredag (Afhentning 12.00-17.15)

 

Del artikel

Andre læser også