Run, don’t walk: Nu kan du igen få romkugler til 4 kroner

Det plejer at være et kæmpe hit, når der er nyheder om billig kage i byen.
Nu er Othello Bageriet i Christiansgade igen på pletten og har netop smidt et Facebook-opslag ud om, at de sælger ud af byens måske bedste romkugler.
Hos Othello Bageriet i Christiansgade har man nemlig besluttet at gøre aalborgensernes tirsdag lidt bedre med romkugler til den nette sum af 4 kr – så længe lager haves.
For at imødekomme flest mulige kører Othello Bageriet med “først til mølle”-princippet, og da bageren selvfølgelig har andet at lave end at trille romkugler, er der et begrænset antal til salg.
Othello Bageriet lagde opslaget op denne morgen, så det burde stadig være muligt at få fingrene i en romkugle … eller to. Eller tre.
Når Othello Bageriet sætter priserne ned på deres romkugler, har de det med at blive snuppet i en fart, så du skal, som de siger, skynde dig ned til bageriet.
Du finder Othello Bageriet på Christiansgade 35.