Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du en god idé?: Nu kan du få en hytte på julemarkedet på Gammeltorv

braendre-mandler-julemarked-1024x614

Kan du mærke det?

I dag er der kun et halvt år til juleaften, og så kan vi jo lige så godt begynde at forberede os til den særlige tid.

Igen i år gælder det: Der er ingen jul uden julemarkedet på Gammeltorv. Sådan er det bare!

Julemarkedet på det hyggelige torv er et af årets helt store begivenheder hos Aalborg City, og derfor er forberedelserne allerede i fuld gang.

Derfor er det også nu, du skal slå til, hvis du vil have en bod på det eftertragtede marked.

“Mange af hytterne er allerede lejet ud, men vi har stadig plads til lidt flere,” fortæller Cecilie Haversen, der er eventkoordinator hos Aalborg City.

Mere end 200.000 besøgende sidste år

Markedet havde over 200.000 besøgende i 2024, og der er derfor rig mulighed for at få vist det frem, som du drømmer om, hvis du får en bod til julemarkedet i 2025.

Det kan være, at du bager verdens bedste pebernødder, laver hjemmestrikkede julesokker eller er en haj til at lave æbleskiverne kuglerunde?

Har du en god idé?: Nu kan du få en hytte på julemarkedet på Gammeltorv

Det eneste, du skal gøre er at kontakte dem, hvis enten du – eller nogen du kender – bør have en hytte og være med til at sprede julestemning på Gammeltorv.

Du kan kontakte dem på mail: event@aalborgcity.dk eller på telefon: 25509002.

Sidste års boder på Julemarkedet på Gammeltorv:

Kaffehytten – NYHED

I år præsenterer Kaffeexpressen en ny hytte, hvor de tilbyder lækre varme drikke som cappuccino, caffe latte, americano, espresso, varm kakao, chai latte og grøn matcha. Der kan også købes håndlavede økologiske flødeboller og sjove vaffelstænger (vafler på pind med forskelligt topping). Derudover tilbyder hytten kaffebønner, gavekurve, chokolade og andre delikatesser.

Fudgehytten – NYHED

En sød nyhed på julemarkedet er ankomsten af Daniele og hans kollegaer fra Italien, som har taget deres Fudge-hytte med til Aalborg. Her kan besøgende vælge mellem mange varianter af fudge i forskellige smagsvarianter, farver og former.

Jule-Sweaters

Jule-Sweaters ApS er blandt Europas største brands inden for julesweaters og er GOTS-certificeret, en af de højeste certificeringer for bæredygtigt tekstil. I deres hytte på det øverste repos kan man finde et stort udvalg af julesweaters, skjorter, pyjamas, sokker, slips, butterflys, øreringe, hjemmesko og meget mere.

Brink Nordic

Brink Nordic har en hytte på det øverste repos, hvor de sælger unikt, håndlavet glaspynt. Hvert stykke glaspynt er dansk-designet, mundblæst og dekoreret i Europa, inspireret af stifterens bedstemors antikke julepynt og nordiske traditioner.

Den Lille Pandekagevogn

I hytten på det midterste repos serverer Den Lille Pandekagevogn hjemmelavede pandekager og æbleskiver. Besøgende kan vælge mellem madpandekager med kylling, kebab eller skinke, eller søde pandekager med nutella, karamel og andre toppings. Hjemmelavede æbleskiver er også på menuen.

Glühwein og fadølshytten

Den store pavilion på det øverste repos tilbyder både glühwein, kolde fadøl og andre drikke. Den ottekantede hytte har en overdækket terrasse hele vejen rundt, hvor gæster kan nyde en varm glühwein eller en kold fadøl i ly for vejret.

Mjólnír

Mjólnír byder på en bred vifte af naturprodukter i deres hytte på det midterste repos. Her sælges over ti forskellige honningvarianter, kryddersalte, sennep, sirup, flere slags mjød, bjæsk og snaps – alle produkter uden tilsætningsstoffer.

ROMeriet

ROMeriet på midterste repos tilbyder varme drikke med et twist, som den klassiske Lumumba, Romtoddy og børnevenlig Lumumba. Derudover sælges deres romprodukter, herunder julerom. ROMeriet har også en butik i Gravensgade, Aalborg.

Grill Hytten

Grill Hytten vender tilbage på Gammeltorv, nu i en større hytte med læpladser. Her kan man få julefrankfurtere, kæmpe hotdogs og ½-meter hotdogs med råsyltede rødløg, grillet over åben ild. Kolde og varme drikke samt andre delikatesser tilbydes også.

Hollandsk Ost

På nederste repos kan besøgende finde Hollandsk Ost, som for tiende gang er en del af julemarkedet. De sælger et udvalg af hollandsk kvalitetsost, pølser og stroopwafels (honningvafler).

Churros Vognen

Churros Vognen byder endnu en gang på sprøde churros med diverse toppings som nutella, kanelsukker og flormelis. Vognen findes på første repos og på Nytorv. Derudover sælger de kandiserede æbler, brændte mandler, kaffe og kakao.

American Shop

American Shop, drevet af Tjalling og hans søn, er tilbage på julemarkedet. Hytten er fyldt med emaljeskilte, tags, krus og mere, og der er noget for enhver smag.

Kunsthåndværk

På første repos har syv danske kunsthåndværkere samlet sig i en hytte, hvor de sælger kvalitetsjulepynt og gaver i alle prisklasser. Alle varer er håndlavede og fremstillet i Danmark og omfatter keramik, smykker, glas og andre håndværksprodukter.

Tupperware

På midterste repos tilbyder Tupperware deres populære ecopure flasker, som kan reducere brugen af engangsplast. Deres dygtige konsulenter står klar til at vejlede de besøgende.

Spunky

På nederste repos findes Spunky, som tilbyder et bredt udvalg af smykker, hatte og lædervarer.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.