Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mød dyrene helt tæt på: Nu indvies nyt anlæg i Aalborg Zoo

Af Emil Kjær Jørgensen

Den helt store nyhed i år i Aalborg Zoo er det helt nye anlæg MADAGASKAR.

Nu afslører Aalborg Zoo, at det åbner lørdag den 1. juli.

I et stort område dedikeret til Madagaskars forunderlige dyreliv kan man opleve både pattedyr og fugle fra den tropiske ø.

Der bliver særligt fokus på lemurer i et stort nyopført gennemgangsanlæg, hvor publikum kan gå indenfor og møde dyrene på nærmeste hold.

Indrettet på dyrenes præmisser

Kattalemurerne, der sammen med Sort lemur skal bo i anlægget, har allerede været på deres første tur i det nye store udendørs anlæg, og de var med det samme i fuld gang med at undersøge anlæggets mange muligheder.

Mød dyrene helt tæt på: Nu indvies nyt anlæg i Aalborg Zoo

Det nye anlæg er indrettet så de livlige lemurer har optimale betingelser for naturlig adfærd. Der er rigelige klatremuligheder og steder, hvor de kan søge i højden, og lemurerne kan søge både læ og skygge, men også finde gode solpladser, for lemurer elsker at solbade.

Anlægget er opført med støtte fra Melsen Fonden, der som et af sine fire overordnede formål støtter forbedring af dyrs forhold.

“Fonden har bevilget fire millioner kroner til projektet, og donationen har haft afgørende betydning for at vi kunne opføre anlægget og lave de mest optimale forhold for lemurerne og en fantastisk oplevelse for vores gæster,” siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

Mød dyrene helt tæt på: Nu indvies nyt anlæg i Aalborg Zoo

I det nye anlæg får lemurerne masser af plads, og det er vigtigt for deres trivsel.

“Anlægget kan rumme, at lemurflokken vokser til en større gruppe, og det er mere naturligt for dem at leve sådan. Samtidig er der plads nok til at de enkelte individer kan trække sig væk fra gruppen, og det er med til at forebygge konflikter,” forklarer Anette Sofie Warncke Nutzhorn, der er zoolog i Aalborg Zoo.

Nye dyr flytter ind

Udover gennemgangsanlægget med lemurer består MADAGASKAR-området også af en stor voliere med fugle fra Madagaskar, og senere flytter endnu en lemurart, en lille Papyruslemur, ind i et tilstødende anlæg.

MADAGASKAR åbner den 1. juli kl. 11, hvor der vil være taler ved Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo, Anker Laden-Andersen, bestyrelsesformand ved Melsen Fonden og Vicky Knudsen, Naturformidler.

Herefter er der officiel åbning af MADAGASKAR ved borgmester, Lasse Frimand Jensen.

Kl. 13 optræder Vicky Knudsen på Zoofariscenen.

Program

Kl. 11.00

Taler ved:

Henrik Vesterskov Johansen, direktør Aalborg Zoo

Anker Laden-Andersen, bestyrelsesformand ved Melsen Fonden

Vicky Knudsen, naturformidler

Kl. 11.25

Officiel åbning af MADAGASKAR ved borgmester, Lasse Frimand Jensen

Kl. 13.00

Vicky Knudsen optræder på Zoofariscenen

Du kan finde mere info her.

Del artikel