Stegt flæsk, påskefrokost og kæmpe-tartelet: Nu genåbner Restaurant Kronborg
Hvis man kigger ud af vinduet, er det ikke ligefrem fordi vejret skriger forår.
Så er det jo godt, at der er andre sikre forårstegn her i Aalborg.
Men for os er den mest klare (og ventede) forårsbebuder, at Restaurant Kronborg på Egholm genåbner med et festfyrværkeri af nostalgi og velsmag.
Nu kan vi afsløre, at den legendariske restaurant slår dørene op lørdag den 1. april, når påsken står for døren.
Masser af velsmag på menuen
Lørdag d. 1 april og søndag d. 2. april holder restauranten frokoståbent fra 11.30 – 15.00, hvor du kan slå dig løs i alt lige fra Smagen af Nordjylland, Frokostplatte, Fish N’ Chips, Nordjyllands største tartelet og MEGET mere. Find frokostkortet her.
Tirsdag, onsdag og torsdag i påsken er det tid til et længe ventet gensyn med to af Restaurant Kronborgs helt store trækplastre.
Tirsdag d. 4. april og torsdag d. 6. april fra kl. 17.30 kan du være med til at hylde (og nyde) Nordjyllands største tartelet.
Vidunderet består af en butterdejs-skal på hele 15 cm, og når det hjemmelavede fyld kommes i den sprøde balje, vejer tarteletten intet mindre end et halvt kilo.
Onsdag d. 5. april fra kl. 17.30 er Kasper og co. klar med nationalretten over dem alle.
Vi taler selvfølgelig om stegt flæsk med persillesovs – og naturligvis ad libitum.
De to geniale koncepter får begge selskab af en legendarisk omgang dessert i form af den Vebbestrup-isbar, hvor du kan spise, alt det du har lyst (eller plads) til.
Lækker påskefrokost i idylliske omgivelser
Kan man overhovedet holde påske uden en god omgang påskefrokost?
I påskedagene (fra skærtorsdag til og med 2. påskedag) fra klokken 11.30 – 15.00 kan du supplere en skøn færgeoverfart til idylliske Egholm med en overdådig Påskefrokost på Restaurant Kronborg.
Her får du i alt fire serveringer, der nok skal gøre dig både mæt, glad og i ægte påskehumør. Find menuen her.
Skærtorsdag kan du om aftenen bestille kæmpetartelet, mens du langfredag, lørdag og påskesøndag fra 17.30 kan bestille fra aftenkortet.
Åbningstider i påsken
Torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag: 11.30 – 15.00
Torsdag, fredag, lørdag og søndag: 17.30 – 21.00
Åbningstider i April:
Tirsdag: 17.30 – 21.00 med Kæmpetartelet og Vebbestrup isbar
Onsdag: 17.30 – 21.00 med Onsdagsflæsk og Vebbestrup isbar
Torsdag: 17.30 – 21.00 med Kæmpetartelet og Vebbestrup isbar
Lørdag + søndag: 11.30 – 15.00 med frokostkort
Du booker bord til Restaurant Kronborg lige her.