Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gode nyheder til alle dyreelskere: Nu genåbner Aalborg Zoo

DSC06585-1024x683

Efter tre måneders vinterlukning er der endelig gode nyheder til alle dyreelskere i Nordjylland.

Aalborg Zoo inviterer nemlig til genåbningsfejring hele påsken.

Med masser af usynlige forbedringer under de nyasfalterede stier har Aalborg Zoo de sidste måneder været igennem et omfattende separatkloakeringsprojekt – sideløbende med en række andre bygge- og renoveringsprojekter.

Gode nyheder til alle dyreelskere: Nu genåbner Aalborg Zoo

Men til påske er Aalborg Zoo igen klar til at byde både dagsgæster og årskortholdere velkommen til en ny sæson fyldt med liv, dyreunger og oplevelser for hele familien.

Kom og hils på Zoos nye dyreunger

Foråret i Aalborg Zoo betyder masser af nyt liv.

Rundt omkring i haven kan du være heldig at spotte flere nye dyreunger – blandt andet en lemurunge, to oryxkalve og en nysgerrig dværgodderunge.

Ekstra spænding er der også i Afrika-området, hvor dyrepasserne forhåbentlig kan byde både en girafkalv og et zebraføl velkommen inden for de kommende måneder.

Og mange har sikkert savnet én af havens helt store charmetrolde:

Orangutangungen Nusa, der snart fylder ét år.

Hver dag kan du opleve fodringen af orangutangerne og høre dyrepasserne fortælle om arbejdet med de fascinerende menneskeaber.

Hele haven har fået en kærlig hånd

Selvom baggrunden for nedlukningen var et større separatkloakeringsprojekt i haven, har medarbejderne i Aalborg Zoo bestemt ikke ligget på den lade side de sidste tre måneder.

Dyrepasserne har naturligvis passet dyrene som altid – og samtidig prioriteret ekstra tid til både træning og berigelse.

Samtidig er perioden uden gæster blevet udnyttet til at sætte gang i en række andre projekter.

Restaurant Skovbakken er blandt andet blevet moderniseret, så den fremover bliver en endnu mere integreret del af din oplevelse i Zoo.

Derudover er der sket store forandringer i Tropehuset, hvor dyrepasserne har arbejdet på at skabe mere naturtro rammer, så du i højere grad føler, at du træder ind i et tropisk miljø.

Blandt de større projekter kan du også glæde dig til et helt nyt biodiversitetshus, der er blevet bygget i toppen af Dinosaur-området, hvor du kan blive klogere på diversitet – både inden for natur, dyr og mennesker.

Gode nyheder til alle dyreelskere: Nu genåbner Aalborg Zoo

Samtidig er arbejdet på et nyt stort løveanlæg i det gamle elefantområde sat i gang, som efter planen skal stå klar og indvies i løbet af 2026.

Tag familien med på påskejagt

Hver dag i påskeferien kan du og din familie deltage i den store påskeægjagt, hvor du ved hjælp af din viden om dyr skal finde skjulte påskeæg rundt i haven og løse en gåde for at finde det rigtige svar.

Samtidig kan du møde Zoos formidlere, der fortæller om dyrene og viser spændende effekter frem.

Aktiviteter for de yngste på Zoofariscenen

I åbningsweekenden optræder Teater Nordkraft med den interaktive musikforestilling “Spil som jeg siger”.

Her møder du pigen Tone, der lader sig inspirere af musikken og fortæller historien om den blå hummer Teno, mens børnene selv er med til at forme forestillingen.

Den efterfølgende uge kan du opleve den velkendte Safari Simon på scenen.

Med gøgl og sjove historier underholder han både børn og voksne i selskab med orangutangen Pongo og papegøjen Sonny.

Derudover kan du hver dag opleve fodringer og dyrepassernes spændende fortællinger ved blandt andet pingviner, dværgoddere, bavianer, orangutanger og søløver – og flere gange om ugen også løver, tigre og de filippinske krokodiller.

Kom til genåbning hele påsken

Du kan opleve påskens program fra lørdag den 28. marts til og med mandag den 6. april kl. 10-18.

Uanset om du vil hilse på dyreunger, opleve fodringer, deltage i påskeægjagten eller bare nyde en Starbucks-kaffe fra Orangeriet, er Aalborg Zoo klar til at byde dig velkommen tilbage.

Gode nyheder til alle dyreelskere: Nu genåbner Aalborg Zoo

Vil du springe køen ved indgangen over og samtidig spare 10 kr. på din billet?

Så kan du med fordel købe din billet* allerede nu lige her.

*Entrébilletter købt online er gyldige et helt år fra købsdatoen, så du behøver ikke bekymre dig om at bruge den på en bestemt dag.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.