Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe efterspørgsel: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest

Vil du besøge koldkrigsbunkeren REGAN Vest i Rold Skov i første halvdel af 2026, er det en god idé at sidde klar ved computeren fra klokken 10.00 i dag.

Her sættes der nemlig hele 9.000 billetter i salg til perioden 13. april til 28. juni.

Normalt kan der meldes udsolgt på få timer, og intet tyder på, at interessen er nedadgående.

Tværtimod har interessen aldrig været større. Ved sidste billetsalg i september sad mere end 5.500 i kø, da billetlugen åbnede på nordjyskemuseer.dk. Det er flere end nogensinde før.

”Der er allerede solgt mere end 22.000 billetter til rundvisninger i 2026 ud af en samlet kapacitet på omkring 65.000. Denne gang sætter vi omkring 9.000 billetter i salg til perioden 13. april til 28. juni,” fortæller Lars Enevold Pedersen.

Kæmpe efterspørgsel: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest
REGAN vest.
Dato: 19.05.17
Foto: © Lars Horn / Baghuset.

200.000 gæster taler sit tydelige sprog

Bunkeren er den eneste af sin slags i Danmark, som er åben for offentligheden. Den ligger skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov og blev opført i al hemmelighed i 1960’erne.

Den skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig og har plads til ca. 350 personer. Bunkeren står uberørt og er fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt lige fra møbler og kontorudstyr til sengetøj, tallerkner og bestik.

”Vi har allerede haft næsten 200.000 gæster, siden vi åbnede i 2023. Det svarer til, at vi sælger mere end 99% af alle billetter, og det er meget usædvanligt i Danmark. Forskellige sikkerhedskrav gør dog, at vi ikke umiddelbart kan lukke flere besøgende ind. Så selv hvis vi ønskede at udvide kapaciteten, så er det ikke muligt,” siger Lars Enevold Pedersen.

Helt præcist rammer museet gæst nummer 199.862 den 30. november, hvor museet lukker ned for vinteren, mens flagermusene hænger i dvale i indgangstunnelen. Det svarer til rundt regnet 20.000 rundvisninger.

Kæmpe efterspørgsel: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest
REGAN vest.
Dato: 19.06.17
Foto: © Lars Horn / Baghuset.

Træd ind i historien

Det er ikke muligt at besøge bunkeranlægget på egen hånd, og det er helt bevidst.

”Vi vil gerne give vores gæster den bedst mulige oplevelse, og derfor er man med på rundvisninger i mindre grupper på højst ti personer. Vi har samtidig valgt ikke at afskærme det hele med plexiglas, så publikum rent faktisk kan bevæge sig helt ind i rummene og få følelsen af virkelig at træde ind i historien.”

I praksis betyder det, at der sættes en rundvisning i gang hvert kvarter hver eneste dag i museets. Ifølge publikumschefen skyldes en stor del af museet succes uden tvivl også det engagerede guidekorps, som igen og igen fremhæves af gæsterne.

Billetter til rundvisninger i sommerferieperioden 2026 sættes i salg i det tidlige forår.

REGAN Vest

REGAN Vest står for Regeringsanlæg Vestdanmark.

Bunkeren blev opført i hemmelighed i årene 1963-1968.

Selve bunkeranlægget er 5.500 m2 stort.

Anlægget kan modstå en atombombe af samme størrelse som den, der blev brugt over Hiroshima i 1945.

REGAN Vest er et civilt anlæg og skulle huse regering, embedsfolk og regent i tilfælde i af en atomkrig.

•Der er plads til 350 mennesker i bunkeren, hvor omkring 100 er driftspersonale.

Regentens rum er det eneste rum i bunkeren, som har gulvtæppe, og på væggen hænger her kunst med den nordjyske kunstner Johannes Hofmeister.

Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012.

Bunkeren åbnede for offentligheden som en del af Koldkrigsmuseet REGAN Vest 13. februar 2023.

Ønsker man at besøge REGAN Vest, skal der bookes billet på forhånd via nordjyskemuseer.dk.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.