Nu forhandles populær dansk el-ladcykel i Aalborg
Nordjyderne er generelt vilde med el-ladcykler, og nu bliver det populære danske mærke Wildenburg endnu mere tilgængeligt for aalborgenserne.
De er populære som aldrig før, de har fået motor, batteri og en masse andre lækre funktioner. Der er sket meget, siden de første ladcykler så dagens lys for efterhånden mange år siden.
Et af de mest populære danske mærker, Wildenburg El-ladcykler, kan nu købes hos Polar Cykler på Mylius Erichsens Vej. Selvom man kan købe billigere ladcykler på nettet, så er det værd at tage den lokale service med i overvejelserne, når man skal ud for at købe en ladcykel.
– Vi har en ambition om at være den førende forhandler i det nordjyske, når det kommer til familievenlige ladcykler. Og her har vi længe været på udkig efter en god ladcykel i høj kvalitet, men som stadigvæk er prisvenlig, som alle kan have råd til, siger Keld Fuglsang, indehaver af Polar Cykler i Aalborg.
Det kan være fristende at købe en billig ladcykel online fra Sjælland eller Fyn, men det kan blive en dyr fornøjelse i længden, og derfor anbefaler den garvede cykelmand, at man handler lokalt:
– Vi skal bogstaveligt talt se kunderne i øjnene, når de kommer her i butikken, og derfor er vi nødt til at kunne stå inde for både service, kvalitet og garanti. Samtidigt er der mange praktiske fordele ved at handle lokalt, hvis noget skal justeres eller går i stykker, siger han.
Ny strategi for dansk ladcykelmærke
Wildenburg El-ladcykler har knapt ti år på bagen, og gennem årene er mærkets ladcykler løbende blevet forfinet, og kvaliteten er nu højere end nogensinde før. Blandt andet på den baggrund, har Wildenburg valgt at skifte kurs fra udelukkende at blive solgt online til at kunne købes hos forhandlere i hele landet.
Forhandlerne er nøje udvalgte.
– Vi har gennem årene lært mange lokale cykelhandlere at kende rundt omkring i landet, og derfor har det ikke været tilfældigt, at vi har valgt at samarbejde med fx Polar Cykler i Aalborg, da vi ved, at de er nogle af de bedste i landet til at håndtere og servicere ladcykler, siger CEO ved Dansk Cykelsalg, Kim Holmgaard, der står bag Wildenburg-mærket, og fortsætter:
– Det er vigtigt for os som brand, at vi har nogle pålidelige og troværdige forhandlere rundt omkring i landet, som kan deres kram, og som har knowhow, viden og interesse for vores produkt.
Det er også en vigtig faktor for mange, at man kan se og afprøve en el-ladcykel inden køb, hvilket mange kunder gennem årene har efterspurgt. For selvom ladcykler kan ligne hinanden, så kan der være stor forskel i virkeligheden.
Det er også muligt at se, prøve og købe Wildenburg-cyklerne hos Bikes4Sale i Skagen, hvilket kan være en mulighed, hvis man bor nord for Aalborg. Man kan altid se en opdateret forhandlerliste online.
Wildenburg ladcykel er bedst i test
En ladcykel fra Wildenburg er blevet dyrere end tidligere, men det er der mange gode grunde til. Den nyeste model, Wildenburg City E-Cargo er blevet opgraderet med helstøbte magnesiumhjul, så der i hvert fald ikke bliver problemer med eger, der knækker!
Desuden er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser – også på baghjulet. Ladcyklen har også anti-tilt og styrdæmpere for ekstra kørekomfort og sikkerhed, gear fra Shimano, stærkere baghjulsmotor end alle andre i klassen samt farvedisplay og stor udstyrspakke med i prisen.
Man får altså kraftige sædehynder, bundmåtte, kaleche, seler, oplader og batteri med i prisen.
Wildenburgs tidligere modeller har alle udmærket sig ved at være kåret som bedst i test på forskellige testsider i mange forskellige kategorier. Med årets opgraderinger, regner man hos Wildenburg med, at det er en tendens, der fortsætter i år:
– Vi har store forhåbninger om, at mange vil mene, at vi er bedst i test, bedst til prisen og så videre. Den nye serie af ladcykler er det ypperste, vi nogensinde har produceret, og vi er sikre på at kunderne også gerne vil give lidt ekstra for god kvalitet og driftssikkerhed i el-systemet og på mange andre komponenter, siger Kim Holmgaard, Dansk Cykelsalg.
Det er muligt at tilkøbe masser af ekstraudstyr både online og hos den lokale forhandler, som fx barnestole, isofix-beslag, heldækkende regnslag, gps og trådløse alarmer.
En ny model med centermotor kommer på markedet i løbet af sommeren 2023. Den vil blive markedsført under navnet Wildenburg Urban E-Cargo, og være nøjagtigt magen til City – blot med centermotor.