Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Var meldt udsolgt: Nu er der frigivet nye billetter til Minds of 99 koncert

Af Emil Kjær Jørgensen

Om en uge går det løs, når Minds of 99 lægger vejen forbi Gigantium for at holde et brag af en koncerter for nordjyderne.

Koncerten på fredag, d. 15. april, er egentlig udsolgt for længst, men nu er der håb for alle, der er gået forgæves.

For AKKC, der står bag koncerten i Gigantium, har netop frigivet et begrænset antal billetter, så du har altså stadig chancen for at komme med til en af de helt store koncertoplevelser i Aalborg i år.

Du finder billetterne lige her.

Skaber mindeværdige koncertoplevelser

Det er Minds of 99’s Infinity Action Tour, der bringer The Minds of 99 til Gigantium i Aalborg.

Det er de færreste danske bands, der har været på en rejse, som The Minds of 99. De har formået at blive et af landets største navne uden at have været nummer 1 på hverken streaming eller radiohitlister.

Det er i høj grad deres evne til at skabe mindeværdige koncertoplevelser, der gør, at de er nået langt ud i alle kroge af Danmark. Infinity Action Tour besøger flere af landets største byer og er den største tour i bandets historie.

“Vi har som band været vant til at spille utrolig meget alle de år, vi har eksisteret. Nu har vi ikke spillet i 2 år! Vi savner vores publikum helt sindssygt meget. Det er live, vores musik lever allermest, og det er dér sangene for alvor giver mening. Udover det, så skal livemusikken som helhed i gang igen og det vil vi fandeme gerne med til. Vi savner landevejen utroligt meget,” udtaler Niels Brandt.

Zar Paulo opvarmer til koncerten

Med sig til koncerten i Gigantium har de det aarhusianske poprock band Zar Paulo, der med forsanger Emil Vam allerede er kendte for deres energiske og medrivende liveshows, hvor deres tilstedeværelse bestemt er til at føle hos publikum.

Zar Paulo udsendte i januar i år ny musik i form af singlen ’Klap For Fædrelandet’ – fra deres kommende debutalbum – der har modtaget store roser fra både radio og medier. Sangen blev valgt som P3’s Uundgåelige, og Zar Paulo har de seneste år været på folks tunger, som et af de helt nye bands man skulle holde godt øje med.

Hvad: Minds of 99
Hvor: Gigantium
Hvornår: 15. april

Billetinfo lige her.

OBS: Koncerten er flyttet fra torsdag d. 3. februar 2022 til fredag d. 15. april 2022. Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til den nye koncert.