Nu er datoen klar: Her kan du se din årsopgørelse
Nu er datoen klar for, hvornår millioner af danskere kan tjekke deres årsopgørelse for 2024.
Årsopgørelsen vil ligge klar d. 24. marts.
Fra denne dato kan man logge ind på TastSelv og se, om man har betalt for meget eller for lidt i skat i 2024. Dagen plejer at være noget af et tilløbsstykke, som resulterer i lange digitale køer.
Sidste år skulle der udbetales knap 25,7 milliarder kroner til knap fire millioner borgere. Omvendt blev der opkrævet 6,7 milliarder kroner i restskat.
Den overskydende skat fra 2024 udbetales fra 25. april.